Kyssede på ‘Paradise’: Sådan udviklede det sig i Danmark
Der var ikke mange fyre på 'Paradise Hotel', der sagde Jasmin noget, men så tjekkende Mathias Hjort ind.
Hvis man har fulgt med i 'Paradise Hotel', så ved man, at Jasmin Victoria ikke kysser med hvem som helst. Der er ellers flere fyre, der har forsøgt lykken hos den søde babe, men ingen er til nu sluppet afsted med et kys.
Ikke før Mathias Hjort tjekker ind, og her til aften kunne man se, at han får et godt og langt godnatkys af Jasmin, inden de går ind på hver sit værelse. Det har Jasmin det meget ambivalent med, og hun siger flere gange, at det var dumt gjort af hende.
LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører graviditet
I dag har hun det dog helt fint med, hvad der er sket mellem hende og Mathias.
- Jeg synes, det er lidt skørt at se sig selv kysse en på TV, det har jeg jo ikke prøvet før. Men jeg fortryder det ikke, et lille møs eller to skal der vel være plads til, siger Jasmin med et smil til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Efter brud med Asbjørn: Christel Trubka taler ud
Efter 'Paradise'
Hvad der videre sker mellem de to paradisoer, vides endnu ikke, men da parret landede i Danmark efter optagelserne, udviklede det sig aldrig til noget romantisk.
- Jeg har det enormt godt med Mathias den dag i dag, vi er virkelig blevet gode venner og fungerer skide godt sammen, fortæller Jasmin til Realityportalen.
Mathias Hjort giver i 'Paradise Hotel'-afsnittet udtryk for, at han er meget begejstret for at kysse med Jasmin, men den følelse kan han nu se, at hun ikke ligefrem gengældte den aften i Mexico.
Jasmins reaktion på godnatkysset har realityhunken det helt ok med.
LÆS OGSÅ: Cengiz afslører nye detaljer om beslutningen
- Det tager jeg helt roligt, jeg synes, det sjovt at se, at hun sidder og griner og ikke ved, hvad hun har gang i, siger Mathias til Realityportalen.
Han har lidt en svaghed for Jasmin, mens de bor på hotellet i Mexico, men han afviser, at han havde håbet på, at kysset skulle føre til mere imellem dem hjemme i Danmark.
- Mit forhold til Jasmin er mega godt, vi er meget tætte herhjemme. Jeg er glad for det, vi har sammen, og det ville jeg ikke bytte for noget andet, slår realitystjernen fast.
LÆS OGSÅ: Hildas bøn til Keld: Find dig en kæreste
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Den første ‘Bachelor’-date ender helt skidt