Tapre Kate trodser kræften: Støttet af Mary
Trods sygdom og personlige kriser, har dronning Mary og prinsesse Kate altid hinandens støtte.
For første gang siden hun for et halvt år siden blev syg, viste prinsesse Kate sig i lørdags sammen med familien. Ved fødselsdagsparaden for kong Charles, 75, blev hun tiljublet på Buckinghams Palaces balkon og senere også under en karettur gennem London.
LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-par afslører fremtidsplaner: Udvider familien
42-årige Kate er stadig under behandling for den kræft, der først blev opdaget efter en større maveoperation i januar, så hendes offentlige fremtræden er uden tvivl noget, der har krævet masser af forberedelse og energi.
– Jeg er blevet blæst bagover af alle de venlige beskeder om støtte og opmuntring i løbet af de seneste par måneder. Det har virkelig gjort en verden til forskel for William og mig og har hjulpet os begge gennem nogle af de sværere tider, skrev hun taknemmeligt dagen inden i en personlig meddelelse.
LÆS OGSÅ: Cecilie Hother tager springet: Familien flytter til Frankrig
Artiklen fortsætter under billederne...
Blandt de mange, der har støttet hende, er uden tvivl også dronning Mary, 52. De mødte første gang hinanden i 2011 og har gennem årene udviklet et nært venskab, hvor kongeparret også har besøgt prinseparret privat i London.
Det tætte forhold kunne man blandt andet se under Kates besøg i Danmark for to år siden, hvor der var fokus på mange af deres fælles hjertesager, blandt andet kampen for udsatte børn og kvinder.
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par er blevet forældre for trejde gang
Støtte i krisen
Ifølge australske medier var Kate også en stor støtte for Mary under titelkrisen, hvor det komplicerede forhold til prins Joachim og prinsesse Marie ramte forsiderne.
Her blev der draget flere paralleller til balladen, som prinsesse Kate og prins William røg ud i med prins Harry og hertuginde Meghan.
– Mary var ivrig efter at få Kates syn på, hvordan man håndterer sådan en familiesag, og hun var meget taknemmelig for hendes input, afslørede hofreporteren Phil Dampier i ugebladet New Idea.
– Kate sagde til hende, at den bedste måde at håndtere det på, er at hæve sig over alle problemerne og være rolig i offentligheden. Hvad der end foregår af skænderier bag lukkede døre, så er der intet at vinde ved at skændes offentligt. Det vigtigste er at lade døren stå åben, hvis de skulle ombestemme sig, forklarede Dampier, der har dækket de kongelige i næsten 40 år.
LÆS OGSÅ: Charlotte Bøving på operationsbordet efter vildt styrt
Kong Frederik og dronning Marys nære forhold til den britiske kongefamilie forventes at blive understreget med et officielt besøg, så snart det er muligt.
Som bekendt er kong Charles også i behandling for kræft og arbejder derfor kun stærkt begrænset. Dronning Margrethes første officielle statsbesøg gik i 1974 til netop Storbritannien, og det samme forventes kongeparrets at gøre.
LÆS OGSÅ: Frederiks hjertelige tale: En dybfølt tak
Artiklen fortsætter under billederne...
Gode fremskridt
Prinsesse Kate håber at kunne deltage i flere offentlige arrangementer i løbet af sommeren, men hun siger også, at hun er meget opmærksom på, at hun endnu er i behandling.
LÆS OGSÅ: Efter Badehotellet: Det skal hun nu
– Jeg gør gode fremskridt, men som alle, der får kemoterapi, vil vide, er der gode dage og dårlige dage. På de dårlige dage føler du dig svag, træt og du må give efter for, at din krop hviler. Men på de gode dage, hvor du føler dig stærkere, vil du gerne have det bedste ud af at have det godt, skriver Kate i sin meget personlige meddelelse på Instagram, hvor hun også afslører, at behandlingen vil vare nogle måneder endnu.
– Jeg lærer at være tålmodig, især med usikkerhed. At tage hver dag, som den kommer, lytte til min krop, og tillade mig selv at tage den tiltrængte tid til at blive helbredt, slutter hun.
LÆS OGSÅ: Frygter ikke fyring: Det er ligemeget med mig