Søstrenes rørende rejse: Arven efter mormor
Det var et glædeligt gensyn, da dronning Margrethe og prinsesse Benedikte besøgte Sofiero Slot ved Helsingborg.
Sammen med prinsesse Benedikte, 80, nød dronning Margrethe, 84, et besøg på Sofiero Slot ved Helsingborg, der netop er genåbnet efter en større renovering.
Slottet blev i 1905 givet i bryllupsgave til søstrenes mormor og morfar, kronprinsesse Margareta og den senere kong Gustav 6., og stod deres mor, dronning Ingrids, hjerte nær.
LÆS OGSÅ: Dennis Ritter sælger luksuslejlighed: Kan score milliongevinst
Hun tilbragte alle sin barndoms somre på slottet, hvor hendes engelskfødte mor på få år transformerede den overgroede have til en fantastisk slotspark med blandt andet tusindevis af rododendronbuske.
Ingrid arvede sin mors evne til at få ting til at gro og satte siden på samme måde sit præg på Gråsten Slot og Fredensborg Slotshave.
LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt afslører nyt projekt
Sammen med sine søstre har dronning Margrethe også mange gode sommerminder fra Sofiero, og ved besøget fik hun på sin morfars gamle kontor udpeget et indrammet billede fra de tidlige 1950'ere.
LÆS OGSÅ: Kendispar tager stor beslutning
– Der sidder vi alle sammen, sagde dronningens fætter, greve Michael Bernadotte, 79, der også deltog.
– Gudhjælpemig, ja, udbrød dronningen begejstret.
LÆS OGSÅ: Sebastian Richelsens dystre job: Rykker mine grænser
Ved besøget fik dronningen og prinsessen - udover en rundvisning på slottet og en frokost - også kørt en tur rundt i slotshaven, hvor de kunne nyde de mange blomster fra deres mormors tid, som stadig består.
LÆS OGSÅ: Laura Drasbæks nye lykke: Ubetinget kærlighed
I rosenhaven fik de blomsterelskende søstre også klippet flere store buketter, som de fik med hjem til Danmark.
LÆS OGSÅ: Kongeparret tilgodeser Marie: Nye opgaver
Se flere billeder herunder...