Prins Joachim og prinsesse Marie flytter
Den royale familie vender ikke hjem til Danmark lige foreløbigt.
Efter fire år i Paris står den på flere internationale eventyr for prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn. De flytter nemlig til Washington D.C. i USA i løbet af sommeren.
LÆS OGSÅ: SE DEN SØDE VIDEO: Christopher og Cecilie afslører kønnet
Artiklen fortsætter under videoen...
Det meddeler både Forsvarsministeriet og kongehuset i hver deres pressemeddelse fredag.
LÆS OGSÅ: Lene Beier afslører: Endnu en sæson på vej
Grunden til flytningen er ifølge pressemeddelelserne, at prins Joachim tiltræder en ny stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C per 1. september 2023, hvor han skal varetage opgaver for det danske forsvar.
- Jeg er stolt over, at jeg fortsat får mulighed for at repræsentere Danmark internationalt på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det transatlantiske samarbejde er et højt prioriteret område, og jeg er beæret over, at man har fundet mig kvalificeret til opgaven, siger prins Joachim i Forsvarsministeriets pressemeddelse.
Og det ser ud til, at familien får sig noget tid til at falde til i det amerikanske, for stillingen er for tre år med mulighed for forlængelse.
Det er dog ikke en helt ukendt stilling for prins Joachim. I øjeblikket er han nemlig forsvarsattaché i Paris. Prins Joachim skal have sin daglige gang på den danske ambassade, hvor han for Forsvarsministeriet skal være med til at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde med USA og Canada.
LÆS OGSÅ: ’Alene i vildmarken’-Rasmus: Derfor er jeg tilbage
Prinsesse Marie er på nuværende tidspunkt tilknyttet ambassaden i Paris som kulturrepræsentant, og det er endnu uvist, hvad flytningen til USA kommer til at betyde for hende og deres to børn, grev Henrik på 13 og komtesse Athena på 11.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus i slem ulykke