Nyt fra kongehuset: Deler historiske billeder
Nu er de første officielle billeder af kongeparret offentliggjort.
14. januar var i sandhed en festdag.
Her blev der skrevet historie, da dronning Margrethe underskrev sin abdicering og overgav tronen til kong Frederik, som efterfølgende trådte ud på balkonen på Christiansborg og blev hyldet af de mange fremmødte.
LÆS OGSÅ: WOW: Ny fiktionsserie på vej om dronning Margrethe
Ifølge tal opgjort af teleselskabet 3 stimlede intet mindre end i omegnen af 300.000 mennesker sammen i de københavnske gader for at overvære tronskiftet, mens seertal fra Nielsen da også bevidner, at millioner så med hjemme i stuerne.
Derfor er de nok de færreste, der ikke fik et glimt af de nyudråbte kongepar, hvad end det var i levende live eller gennem skærmen.
Det er dog først nu, kongehuset løfter sløret for de allerførste officielle billeder af Frederik og Mary, efter de nye titler som konge og dronning trådte i kraft.
Tre fotos har kongehuset delt. Et af kongeparret alene, et hvor de er akkompagneret af tronfølgeren, kronprins Christian samt et, hvor hele den kongelige familie er samlet - alle med tronstolene i baggrunden.
LÆS OGSÅ: Kong Frederiks private tanker og overvejelser
Billederne, der er taget i tronsalen på Christiansborg, har fotograf Dennis Stenild knipset blot få øjeblikke efter majestætens proklamation.