Bunken med sager var vokset til en anseelig størrelse, siden dronning Margrethe i oktober afholdt sit seneste statsråd. På grund af Covid-19 kunne hun og kronprins Frederik dog ikke mødes på vanlig vis med regeringen, da årets første statsråd blev afholdt i tirsdags. Mens de sad på deres sædvanlige pladser ved bordet i Statsrådssalen på Christiansborg Slot, deltog statsministeren og ministrene virtuelt fra deres kontorer.
En fornøjet dronning Margrethe taler med sundhedsminister Magnus Heunicke (Foto: Keld Navntoft/Kongehuset)
LÆS OGSÅ: Mary til Josephine: Du kan ALT!
De vedtagne love, der skulle stadfæstes ved dronningens underskrift, er håndsyet i ryggen med en ganske særlig tråd, så hun slipper for papirklips. Til gengæld underskrives de ikke med en fjer, der dyppet i blæk, men med en helt almindelig kuglepen, en Ball Pentel, der ifølge hoffet er hendes foretrukne. Trods den beskedne pris på 21 kroner indeholder den så meget blæk, at den rækker til imponerende 2.200 meter.
LÆS OGSÅ: Dronningens frikvarter: Broderier på museum
LÆS OGSÅ: Joachim og familien i Paris: Nyder friheden