Kronprins Christians store dag: Overraskende detaljer
Da kronprinsen kørte studenterkørsel, blev chaufføren blandt andet inviteret indenfor på Amalienborg, hvor han fik lov til at hilse på den royale familie.
I Danmark kører der hvert år flere hundrede studentervogne rundt med glade unge mennesker. Dog er det en sjældenhed, at en af de unge er royal.
Derfor blev chaufføren, som skulle køre kronprins Christians studentervogn, en smule overrasket, da han mødte op med studentervognen foran Ordrup Gymnasium. Han anede nemlig ikke, at han skulle agere chauffør for selveste kronprinsen.
Det afslører studentervogns-firmaet, Sula Studenterkørsel, hvor chaufføren er ansat. Det skriver SE og HØR.
- Vi vidste ikke før på selve dagen, at det blev en meget speciel kørsel, fortæller de i en video på TikTok.
LÆS OGSÅ: Her er de kendtes sommerferieplaner
Firmaet afslører også en række andre 'hemmelige' detaljer fra den royale begivenhed. Blandt andet fortæller de, at PET fulgte studentervognen hele dagen, hvilket havde sine fordele.
- Det betød, at lige nøjagtig for den her kørsel var det ikke et problem at parkere nogen steder. PET havde sørget for parkering alle steder.
Et af stederne, hvor vognen skulle parkere, var foran Amalienborg, og her var der god stemning i dagens anledning.
- Selv chaufføren blev inviteret med indenfor, og fik lov til at hilse på den royale familie, fortæller Sula Studenterkørsel i videoen og fortsætter:
- Vores konge syntes, at vognen var meget spændende, og fik lov til at sidde på passagersædet inde i førerhuset.
Se videoen fra Sula Studenterkørsels TikTok herunder:
@sula.dk En lille storytime fra studenterkørsel med Kronprins Christian 👑 #kongehuset #kronprinschristian #studenterkørsel #storytime #studentervogn #vipvogn #vogntur #studenterugen ♬ Aesthetic - Tollan Kim