Kongeparrets første sommertogt: Frokost med Lyngvild
Bornholm, Ærø, Vejle og Assens får besøg af kong Frederik og dronning Mary, når de fra mandag den 19. august tager på deres første sommertogt som kongepar.
Mandag den 19. august tager kong Frederik og dronning Mary hul på deres første sommertogt som kongepar, når de anløber Rønne med kongeskibet Dannebrog.
I løbet af fire dage rejser de på tværs af Danmark med besøg på Bornholm og Ærø samt i Assens og Vejle. Alle steder venter der dem et stort og spændende program og ikke mindst mange lokale borgere, der glæder sig til at byde dem velkommen.
LÆS OGSÅ: Blake Lively og Ryan Reynolds på vej til Danmark
En af dem, der ser frem til det kongelige besøg og har fået en helt særlig invitation, er Jim Lyngvild.
Han bor godt nok i Faaborg, men driver tre virksomheder i Assens, og er derfor inviteret med til kommunens frokost for kongeparret.
– Jeg forventer det bliver superhyggeligt. Jeg kan se det program, de har lavet, især står i de udsatte unge og i klimaets tegn. Jeg synes, det er flot, de har fokus på det, der peger mod fremtiden, fortæller Jim, 45, begejstret.
LÆS OGSÅ: Anne-Marie Rindom køber hus med kæresten
Han var selv blandt de titusinder, der stod på Christiansborg Slotsplads og jublede, da Frederik blev udråbt som konge.
LÆS OGSÅ: Christian Degn deler stor nyhed: Skal være far igen
– Sommertogtet er jo noget af det første, vi ser dem lave sammen, så at de kommer til Assens i forbindelse med 500-året for købstadsjubilæet, er stort for os. Jeg tror, at alle, der oplevede udråbelsen, fik en følelse af sammenhold. Vi står sammen om kongeparret, siger Jim, der er ved at revne af stolthed over invitationen.
– Jeg glæder mig helt usigeligt til frokosten, og er simpelthen så stolt over at være inviteret. Jeg tjener mit land og min konge og dronning, og intet gør mig mere ydmyg og taknemmelig.
LÆS OGSÅ: TV 2-kendis er blevet gift
Artiklen fortsætter under billederne...
Spændende program
Mandag 19. august. Besøget på Bornholm indledes med en karettur gennem Rønne, hvor der er stop ved det 200 år gamle Rønne Theater. Derudover besøger de blandt andet Grønbechs Gård i Hasle, vandrer i Ekkodalen og ser Østerlars Rundkirke.
Tirsdag 20. august gælder det Ærø, hvor der efter modtagelsen på havnen i Marstal venter et program med besøg på elfærgen Ellen i Søby Havn, naturområdet ved Voderup Klint og en byvandring fra Ærøskøbing Torv til Ærøskøbing Havn med kort stop ved det lokale whiskydestilleri Ærø Whisky.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe genforenet med sine søstre
Onsdag 21. august går turen til Assens, hvor de efter modtagelsen og en karettur kører til Peter Willemoesskolen. Her får de indblik i, hvordan skolen arbejder målrettet med børn og unges rettigheder. Kongen hilser desuden på fodboldholdet FC Optimus, hvor børn og unge med særlige behov får mulighed for at indgå i lokale fritidsfællesskaber. Dronningen inviteres imens ind på skolens lektiecafé, hvor Røde Kors Assens understøtter læring og udvikling for skolens børn.
Torsdag 22. august. Sommertogtet slutter i Vejle, hvor kongeparret blandt meget andet skal besøge Kong Gauers Gård i området ved Brejning og Børkop. Som det første byggeri af sin slags i Danmark er Kong Gauers Gård opført med både daginstitution og plejehjem under samme tag.
LÆS OGSÅ: Sussi er flyttet sammen med ny kæreste: Vi snakker om Leo