Dronning Margrethe tager imod ringrideroptoget i Gråsten
Det traditionsrige ringrideroptog bliver modtaget af dronning Margrethe ved Graasten Slot på søndag.
Det bliver dronning Margrethe som på søndag modtager Gråsten Ringriderforenings flotte optog, når de rider forbi Graasten Slot.
Det skriver Gråsten Avis.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Midt i uvejret nød dronning Margrethe sin sommertradition
- Vi er superglade for, dronning Margrethe tager imod optoget. Det glæder vi os rigtig meget til, siger ringriderformand Andreas Thomsen Nøhr til lokalavisen.
Kong Frederik og dronning Mary har siden tirsdag den 9. juli haft residens på Graasten Slot, men da de åbenbart ikke deltager i modtagelsen af optoget, formodes de at være rejst videre, når de godt 170 ryttere søndag rider fra den nærliggende Gråsten Rideskole til ringriderpladsen.
Arragementet fremgår dog endnu ikke af kongehusets kalender, men den opdateres ifølge kommunikationsafdelingen løbende.
LÆS OGSÅ: Dejlige billeder: Kongeparret ankommer til Gråsten
Dronning Margrethe har de sidste par uger haft residens på Marselisborg Slot men tager ifølge Gråsten Avis til Sønderjylland på fredag.