Dronning Margrethe i sit es: På skattejagt
Den 84-årige majestæt nød at følge arkæologernes arbejde på afstand, da hun besøgte de arkæologiske udgravninger ved Nørre Snede.
Inden dronning Margrethe tog til Frankrig for at fortsætte sin sommerferie på Château de Cayx, nød hun en spændende udflugt fra Graasten Slot.
LÆS OGSÅ: Her nyder dronning Margrethe resten af sin sommerferie
Hun tilbragte en god del af dagen med at besøge de arkæologiske udgravninger ved Nørre Snede, hvor eksperter fra Moesgaard Museum, Museum Midtjylland, Horsens Museum og et hold studerende fra Københavns Universitet samarbejder om at undersøge en jernalderlandsby.
I Hedegård nær Nørre Snede er der fundet en exceptionelt rig gravplads samt spor efter monumentale fæstningsværker og bygninger, som for 2.000 år siden prydede bakkedraget over Skjern Å-dalen. Den 84-årige majestæt har, siden hun var barn, haft en glødende interesse for arkæologi og deltog som ung i flere af Nationalmuseets udgravninger.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Benediktes store engagement: - Det kommer til at se bedre og bedre ud
Artiklen fortsætter under billederne...
– Efter gymnasietiden ville jeg nok allerhelst have studeret arkæologi, men det kunne jeg jo godt se, altså et otte-ti års studium var ikke noget, jeg kunne begive mig ud i. Men jeg fik lejlighed til mere end at snuse til det. Først i København, så tog jeg et år til Cambridge alene for at læse arkæologi, og derefter i Århus, har droningen fortalt.
Ved flere af de udgravninger, hun har besøgt gennem årene, har dronning Margrethe også mærket historiens vingesus på det helt personlige plan.
– Jeg kan huske, jeg var i Jelling Kirke for at se udgravningen, da de havde fundet Gorms grav. Jeg stod der med mine to små drenge (...), og jeg tænkte: ”Det er altså mærkeligt at tænke sig: Hvis det er rigtigt nok, at de ben er Gorms, så er det hans efterkommere, jeg står med i hånden her”, fortalte hun i bogen 'Dronning Margrethe og arkæologien'.
LÆS OGSÅ: Særlig aftale: Så meget får Janni ud af skilsmissen
Denne artikel er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Tegn et abonnement via linket HER.