'Vild med dans'-dommer har ikke tid til bryllupsplanlægning
Der er run på under 'Vild med dans', og det har haft betydning for det kommende bryllup.
Til sommer ringer kirkeklokkerne for 'Vild med dans'-dommeren Marianne Eihilt og kæresten Keld Ole Nielsen, det blev afsløret tidligere på måneden. Parret har dog været forlovet i to år, men det er ikke noget, de har annonceret eller talt højt om.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par planlægger bryllup: Det vigtigste er...
- Vi har jo været sammen i 12 år, så på den måde er det jo naturligt, at det kommer her til i vores liv. Vi har også fået børn og sådan, så det har faktisk ikke været en hemmelighed, men det har heller ikke været noget, jeg sådan har fortalte om. Det er mere sådan en privat ting, men det er ikke en hemmelighed, fortæller Marianne Eihilt.
LÆS OGSÅ: Forelskede Pernille Nygaard: Klar til bryllup
Selvom hun allerede har fundet sin brudekjole, som kronprinsesse Marys designer, Lasse Spangenberg, skal stå for, er parret slet ikke færdig med bryllupsplanlægningen.
- Der har ikke været tid til så meget hygge, for det jeg normalt når på fem dage, det har jeg fire dage til - og i forvejen med en stor danseskole, så er der jo rigtig mange praktiske ting, der skal planlægges, og når vi så har fri, er der også mange praktiske ting, fortæller Marianne Eihilt og fortsætter:
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne overrasker: Far til syv
- Så når vi endelig har en friaften, så hygger vi helt vildt meget med at planlægge, men det bliver små bidder af gangen. Men lige om lidt får jeg jo bedre tid, og så kommer vi også lidt tættere på, så kommer vi i gang.
LÆS OGSÅ: Kasper Fisker afslører: Får gode råd af John Faxe
Efter finalen på fredag kan Marianne Eihilt gå tilbage til at have en fem dages arbejdsuge, og så kan de altså sætte fut i planlægningen af den store dag. Parret er forældre til Frederic på otte og Emily på fem.