Tobias Hamann om at være nybagt far: Vi har været lidt pressede
Tobias Hamann blev far for første gang for få uger siden, nu sætter han ord på familieforøgelsen.
For tre uger siden blev bagedyst-stjernen Tobias Hamann og kæresten Patricia Thyberg forældre til deres søn Franz, som blev født to uger for tidligt. Til ”Simba Prisen” søndag aften fortæller Tobias mere om familieforøgelsen.
- Han har det meget godt. Han vejede 3500 g ved fødsel, så det var en meget fin vægt. Og han spiser godt, fortæller Tobias til HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Casper Christensen afslører fortid med P. Diddy
Parret har i ugerne op til Patricias termin stået med en deadline af deres nyrenoveret hjem i Nordsjælland, der skulle stå færdigt og danne rammerne for deres nye familie på tre.
- Det går rigtig godt med huset. Vi nåede sådan at komme nogenlunde på plads, det var vores mål, da vi gik i gang med renoveringen, fordi vi havde en ret skrap deadline, der hed Patricias termin. Og Franz kom to uger for tidligt, så vi har været lidt pressede.
Trods en tidlig fødsel og en renovering af et helt hus så er Tobias i stor babylykke.
- Det er helt nyt, at vi nu har et barn, og jeg føler et kæmpe ansvar for ham. Jeg er meget lykkelig og meget glad.
LÆS OGSÅ: Efter chokerende "Robinson"-exit: - Det var megadumt