Tobias og Patricia kaster sig ud i nyt kærlighedsprojekt
Tobias Hamann og Patricia Thyberg deler ud af deres kærlighedsliv i en ny podcast.
Tv-parret Tobias Hamann og Patricia Thyberg har kastet sig ud i et nyt projekt - et kærlighedsprojekt. I en ny podcastserie deler de opskriften på kærligheden.
LÆS OGSÅ: Amalie taler ud om 'Forsidefruer': Kaos, frygt og angst
- Mange af jer har spurgt, hvordan vi egentlig mødte hinanden, og derfor handler første episode i vores helt nye podcastserie 'Opskriften på Kærlighed' om netop vores egen kærlighedshistorie. I de efterfølgende afsnit inviterer vi hver uge spændende par ind, der gør tingene på helt andre måder end os, til kaffe og ærlig kærlighedssnak for at høre deres opskrift på kærlighed, skriver Tobias i et opslag på Instagram.
Til HER&NU sætter parret lidt flere ord på det nye projekt.
- Det er ikke, fordi vi har opskriften på kærligheden - det synes vi selv, vi har, men vi er rigtig nysgerrige på, hvordan andre synes, de har en god opskrift på kærligheden. Så håber vi, det kan være med til at inspirere os til at være sammen for evigt, fortæller Tobias til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Lenny afslører musik med Nik & Jay
Podcasten 'Opskriften på Kærligheden' kan høres på Podimo.
- Vi håber, at vi med vores podcast kan være med til at skabe endnu bedre og stærkere parforhold derude, slutter Tobias.
LÆS OGSÅ: Her er planen for tronskiftet