Tobias Dybvad afslører: Fik blåt øje af piercing
Tobias Dybvad gik all in, da han medvirkede i tv-programmet 'LOL: Den der ler sidst'.
Tobias Dybvad er snart aktuel i tv-programmet 'LOL: Den der ler sidst' på Prime Video. Programmet går i sin enkelthed ud på, at de medvirkende deltagere ikke må smile eller grine.
LÆS OGSÅ: Jesper Buch oplærte ny hanløve
I seks timer skal deltagerne forsøge at få hinanden ud af programmet. Til opgaven havde komiker Tobias Dybvad forberedt sig en hel del. Han havde nemlig ladet sit nakkehår gro og fået diverse piercinger på kroppen.
- Halvdelen af min fornøjelse ved at lave det her program var min forberedelse. Jeg var nødt til at ændre så markant udseende, at man ikke havde vænnet sig til det, når spillet går i gang, fortæller Tobias til HER&NU.
Sofie Jo Kaufmanas, der også medvirker i programmet, blev snydt, da hun så Tobias første gang.
- Da Tobias kommer ind, ved jeg ikke, hvem det er, før der er gået for lang tid. Der er gået i hvert fald over 35-40 sekunder, hvor jeg ikke kan se, hvem det er, fortæller Sofie.
LÆS OGSÅ: WHAT: Sussi overvejer ny karrierevej
Fik konsekvenser
Tobias fjernede hurtigt sit komiske look efter optagelserne i Stockholm.
- Jeg havde det alt i alt fem dage. Jeg havde undersøgt, hvor længe man kan have piercing, uden der kommer ar. Syv dage var grænsen, så jeg havde det under syv dage, fortæller Tobias, der hurtigt oplevede udfordringerne ved looket.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Rasmus giver status på kærligheden
- Jeg gik til kiropraktor lige efter, jeg havde fået piercing, hvor han ligesom maser min øjenbrynspiercing ned i madrassen, så dagen efter havde jeg et blåt øje, som skulle sminkes væk, fortæller Tobias og forklarer, hvorfor de var nødt til at sminke det.
- Vi optager over nogle dage, hvor vi laver nogle ekstra optagelser, så jeg kan ikke lige pludselig have lidt blåt øje og så meget blåt øje, så vi var nødt til at sminke det.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino afslører: Sofie Linde har hjulpet med alt
'LOL: Den der ler sidst' kan ses fra den 29. december på Prime Video.