Tina Müller og Josefine Høgh stråler: Yin og Yang til "Sport 2024"
Tina Müller og Josefine Høgh er igen værter for DR's store sportsshow.
Tv-værterne og de tidligere sportsstjerner Tina Müller og Josefine Høgh er lørdag aften igen værter på "Sport 2024".
LÆS OGSÅ: Ole Ritter til "Sport 2024": Jeg er heldig
Værtinderne stråler i bedste Yin og Yang stil i sort og hvid kjole fra den danske designer Morten Ussing.
Udover de mange sportsstjerner kan værtsparret også byde velkommen til nogle af de største stjerner på den danske musikscene, når Christopher, Andreas Odbjerg og Ida Laurberg kommer forbi Jyske Bank Boxen for at optræde.
LÆS OGSÅ: Hans Lindberg om 2024: Et hårdt år
Til showet skal vinderen af Årets Sportsnavn og Årets fodboldspiller blandt andet findes, ligesom en lang række priser til både de største atleter og ildsjæle i det brede danske foreningsliv skal uddeles. I alt 12 priser skal uddeles på scenen i Herning, ligesom der traditionen tro udpeges et nyt medlem til prestigefyldte Hall of Fame ved afslutningen af showet.
LÆS OGSÅ: Viktor Axelsen vinder fornem pris: Det er ekstra specielt