Thomas Vinterberg er blevet far igen
Instruktøren er nu far til fem.
Det var i april, at Thomas Vinterberg og hustru Helene Reingaard Neumann kunne fortælle, at de ventede deres tredje fælles barn.
Ikke længe efter skete familieforøgelsen, bekræfter sidstnævnte nu over for Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender' er tilbage: Se de fire mænd her
Artiklen fortsætter under videoen.
- Vi er blevet beriget med en datter 30. maj og er så taknemmelige. Den største lykke, lyder det fra Helene Reingaard Neumann til mediet.
Derudover kan Michael Feder, som er administrerende direktør i Have Kommunikation, efter aftale med Thomas Vinterberg også berette om, at den lille ny er 'sund og velskabt'.
Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har i forvejen børnene Albert på 11 år og datteren Lily på syv.
Fra sit ægteskab med Maria Walbom Vinterberg har den 55-årige instruktør i forvejen Nanna, 27, og Ida Marie.
Ida Marie mistede på tragisk vis livet ved en trafikulykke i 2019, blot 19 år gammel.
LÆS OGSÅ: 'De sjældne danskere'-deltager har fået kæreste: Se billedet her