Sussi afslører ny yngre kæreste
Kærligheden blomstrer for Sussi, som har været enke i 7 måneder.
Der er fart over feltet hos 67-årige Sussi, som mistede sin mand, Leo, den 18. februar i år. Hun har altid været et energisk menneske, og hun har ikke lagt skjul på, at selvom hun har mistet sin partner og bedste ven, så er hendes liv ikke slut endnu.
LÆS OGSÅ: Christina efter 'Landmand søger kærlighed': Har fået en kæreste
Derfor fortalte hun også tilbage i juni måned til HER&NU, at hun ikke manglede tilbud fra mænd. På det tidspunkt var der dog ikke nogen, der havde fanget hendes interesse, selvom de stigende temperaturer gjorde noget godt ved humøret.
LÆS OGSÅ: Sussi overrasker: Scorer nyt job
- Jeg får da så absolut mere lyst til livet, men jeg har også brug for at være alene og finde mig selv. Jeg skal ikke have en fast kæreste, men det er jo ikke det samme som, at jeg ikke vil have nogle elskere. Gerne flere. Jeg vil prøve lidt af hvert, lød det dengang fra Sussi.
Som det så mange gange sker, så tager livet fusen på én, og nu tyder alt på, at lige som Sussi har sagt, at hun ikke skulle have en kæreste, så har hun mødt en, som alligevel var lidt sød. Sussi har nemlig fået en 14 år yngre kæreste. Det skriver SE&HØR.
LÆS OGSÅ: Sussi får egen tv-serie
- Jeg synes, han er rigtig, rigtig sød, og jeg tænker meget på ham. Han er romantisk og fortæller mig, hvor sød og pæn jeg er - og hvor lækker jeg er, fortæller Sussi til ugebladet.
Bekendtskabet er dog ikke helt nyt, for overfor SE&HØR afslører Sussi, at manden faktisk kontaktede hende og Leo tilbage i 2018, hvor han skrev et brev til dem. Det blev dog først efter Leos død, at Sussi tog kontakt til fyren, som hun ønsker at holde hemmelig.