Stor sorg: Nu begraves Matthew Perry
'Friends'-skuespilleren Matthew Perry er nu begravet.
Den verdenskendte skuespiller Matthew Perry døde den 28. oktober i sit hjem i Los Angeles - han blev blot 54 år.
LÆS OGSÅ: WHAT: Falske rygter om afdød Matthew Perry
'Friends' skuespilleren blev stedt til hvile fredag eftermiddag i Forest Lawn Memorial Park i Los Angeles, overfor Warner Bros. studie, hvor han i mange år indtog rollen som Chandler Bing. Det oplyser flere udenlandske medier, her i blandt People.
Ifølge TMZ var der kun 20 mennesker med til ceremonien, dog var flere skuespillere fra den populære tv-serie mødt op.
Jennifer Aniston, Matt LeBlanc, Courteney Cox og David Schwimmer gav alle et følelsesmæssigt kram, da de siger farvel til deres ven Matthew Perry.
LÆS OGSÅ: Efter stor mystik: Sus Wilkins deler billede med Bendtner
Det er endnu uvist, hvorfor verdensstjernen pludselig afgik ved døden i en alder af blot 54 år, det er dog blevet bekræftet, at Matthew blev fundet død i boblebadet i sit hjem i Los Angeles lørdag.