Stjerner på Bakken: Bodil Jørgensen vender tilbage
Et stærkt hold af både garvede skuespillere, men også helt nye kræfter skal være med til at fejre 90-års jubilæet for Cirkusrevyen næste sommer.
Når Cirkusrevyen torsdag 8. maj 2025 har premiere, kan publikum glæde sig til et stærkt hold af både garvede skuespillere og helt nye kræfter til at fejre 90-års jubilæet.
To af dette års medvirkende, Merete Mærkedahl, 42, og Niels Olsen, 64, er med igen, og så vender Bodil Jørgensen, 63, og Mads Knarreborg, 46, også tilbage til teltet på Bakken.
De havde begge deres debut i 2023 i en revy, der fik overvældende roser af både publikum og anmeldere.
LÆS OGSÅ: Amalie i stor operation: Det er blevet værre med årene
Firkløveret får selskab af revydebutanten Magnus Haugaard, 29, der blandt andet har medvirket i tv-serierne 'NamaStay' og 'Kald mig far'.
Instruktionen er igen lagt i hænderne på Joy-Maria Frederiksen, mens Joakim Pedersen står for musikken med sit band.
LÆS OGSÅ: Frederik og Morten afslører stor nyhed: Har holdt det hemmeligt et år
Artiklen er første gang bragt i HER&NU-bladet. Du kan tegne et abonnement lige HER.
Se det nye revyhold samlet i Instagram-opslaget herunder...