Sofie og Joakims store lykke: Sommer på Langeland
Nu kan Sofie Linde og Joakim Ingversen endelig nyde en sommer på Langeland uden tv-hold.
To år efter, at Sofie Linde, 33, og Joakim Ingversen, 36, købte et spøgelseshus i Snøde på Langeland, er parret klar til at flytte ind med døtrene, Søs på to år og Trine på fem.
LÆS OGSÅ: Politiet bekræfter: Aktion hjemme hos Robert Hansen
Det fortalte de, inden de gik til Coldplay-koncert i Parken. Sofie trak dog lidt på det, da HER&NU spurgte, om huset er helt færdigrenoveret.
– Altså, jeg har lyst til at sige ja. Mange vil sige nej. Men vi er så færdige, at vi nu skal have en sommer, hvor vi skal bo der. Uden tv-hold og uden tvillingerne, sagde hun om tømrerne Anders og Phillip, der har hjulpet med det hele og undervejs er blevet stjerner i programmet 'Linde på Langeland'.
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvilds vilde køb: Hjemsøgt slot for tocifret millionbeløb
– Vi har lige været på Roskilde Festival med tvillingerne, som jo er gigantiske stjerner. De har givet mange flere selfies, autografer og interviews, end vi nogensinde har været i nærheden af. De er også vidunderlige, sagde hun.
– Nu kan vi nyde huset. Nu er der værelser. Fra starten har min målsætning været senge. Og det er der nu. Taget er også tæt. Siger jeg. Nogen mener, det drypper meget et sted. Og det er ikke fra, da jeg spulede væggen. Det er blevet så godt, sagde Sofie med et grin.
Professionelt begynder hun også på en frisk. Efter mange år som vært på 'X Factor' på DR1 og TV 2 skal hun nu stå i spidsen for Prime Video’s nye satsning 'Lol: Den der ler sidst'.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Flasher bryster under frieri
– Jeg har en trang til bare at være mig selv og teste ting af. Jeg vil bare prøve, om det kan lade sig gøre at have jahatten på og ikke være i et fast forhold med nogen ud over Joakim, forklarede hun med et smil.