Sjov detalje: Det faldt Martin for ved Cilia
Der var noget helt særligt, der fangede 'Vild med dans'-værtens øjne.
Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud er det nye værtspar i årets sæson af 'Vild med dans', der har premiere i aften.
LÆS OGSÅ: WHAT! 'Gift ved første blik'-Katrine med i 'Forsidefruer'
Martin Johannes Larsen har også senest været vært for programmet, og han var derfor med til at ansætte Cilia - eller i hvert fald med under castingen - og her var der noget helt særligt, der fangede Martins øjne, og som han faldt for ved Cilia.
- Jeg falder jo faktisk for Cilias sko til at starte med. Jeg bed hurtigt mærke i, at Cilia har nogle sindssygt fede sko på, som jeg gerne vil have fingrene i selv, forklarer Martin.
Men rent personligt scorede Cilia også højt.
- Jeg falder selvfølgelig også for, hun er så sød og rar, hun er meget naturlig. Det jeg finder ud af efterfølgende er, at Cilia går op i detaljen, og det synes jeg er virkelig, virkelig fedt, fordi det er så vigtigt at have en, der går op i detaljen i netop sådan et program her, siger han videre og tilføjer:
- Og så er hun enormt flittig. Hun er et naturtalent, så det bliver en kæmpe fornøjelse. Vi har virkelig god kemi. Man kan bare mærke den, når den er der, og sådan var det, da Cilia sagde tak for i dag.
LÆS OGSÅ: WHAT! Anne Laxholm vender tilbage i 'Vild med dans'
Skoene, som Martin faldt for, er ifølge Cilia nogle Salomon sko som er en collaboration med det franske mærke L’Art de L’Automobile.
- De er grønne, røde og gule - de er meget farverige, men de er super flotte, forklarer Cilia.
Se skoene i nogle af billederne herunder: