Signe Vadgaard afslører detaljer om graviditeten

Den 40-årige fodboldvært fortæller om parrets valg af donor og kønnet på deres kommende barn.

Inden længe bliver tre til fire, da Signe Vadgaard og hustruen, Cathrine Gjørtsvang Vadgaard, venter en lille ny.

LÆS OGSÅ: TV 2-par skal giftes

Det afslørede parret i et opslag på Instagram i april, og nu er Signe Vadgaard klar med flere detaljer.

Hun løfter blandt andet sløret for kønnet på parrets kommende barn i et eksklusivt interview med HER&NU.

- Det bliver en dreng, og vi er slet ikke enige om navnet. Vi er på bar bund, fortæller Signe og forklarer, at valget af navn var nemmere med parret førstefødte, da hun og Cathrine var helt enige om, at datteren skulle hedde Lucca.

Ingen tvivl denne gang

Trods enighed om navnet var første graviditet præget af stor tvivl - tvivl i forhold til donor. Det har dog slet ikke fyldt denne gang.

- Det er den samme doner som med Lucca. Så lillebror og Lucca bliver helsøskende rent biologisk. Det bliver meget sjovt, fortæller Signe til HER&NU og uddyber:

- Vi gik meget op i donoren i første omgang. Det var en jungle, men nu kender vi ham jo, og vi havde flere 'sædstrå' tilbage. Så vi har ikke tænkt så meget over det denne gang.

LÆS OGSÅ: Kendis blev lam efter ulykke: Jeg tog 60 kilo på

Fodboldværten fortæller yderligere, at graviditeten generelt er gået godt, men at hun frygter fødslen.