Sara Blædels hundeliv: Svært at undvære
Sara Blædel kan hverken undvære hunde i sine romaner eller i sit private liv.
I indkørslen ved krimiforfatteren Sara Blædels sommerhus i Hornbæk holder hendes bil, en Cooper. I indkørslen tager Sara og hendes hund, sommerklippede Cooper, imod.
LÆS OGSÅ: Nye detaljer: Derfor flytter parret til Australien
– Min nabo herovre spurgte mig: ”Har du et problem med navne? Du lever af at skrive bøger, kunne du ikke komme op med noget, som er bedre?” Det var sjovt. Han var bare en Cooper, siger Sara Blædel, 58, krammer sin flotte, sorte krøltop-doodle og inviterer indenfor.
I Saras nye roman 'Sår' har politihunden Ask, en stor schæfer, en rolle. Sara har altid hunde med i sine bøger, for de har altid været en del af hendes liv.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-stjerne i vild forvandling: Fra Zilas til Meduza
– Vores første hund, da vi boede på Østerbro i København, var Amok, en airedaleterrier. Den var opkaldt efter min fars første hund, som også var en airedaleterrier. Som 10-årig var det sjovt for ham at løbe hen over Langelinie-broen og råbe: ”Amok, Amok!” fortæller Sara.
– Så flyttede vi til Hvalsø og havde Trofast og Siggi, to ruhårede jagthunde, fordi min far gik på jagt. Den sidste var så skør, at da der kom en fugl ude i haven, sprang den direkte mod et vindue. Så havde vi en engelsk springerspaniel og labrador.
LÆS OGSÅ: Mette og Boris: Derfor gik det ikke
Gode snakke
Før Cooper havde Sara labradoren Cajsa, som blev 13 år gammel, og hun havde besluttet, at det skulle være hendes sidste.
– Indtil jeg ombestemte mig. For det er ikke sundt, når man bor alene og arbejder hjemme. Det er godt at have en at gå tur og småsnakke lidt med. Jeg er blevet en gammel, underlig hundedame, der går og småsnakker lidt med hunden, siger hun og griner. At det lige blev en doodle-race, er der en praktisk grund til.
LÆS OGSÅ: Mette afslører: Foretrak Kasper Skak
– Jeg var begyndt at udvikle allergi over for labrador, jeg kan ikke tåle alle de hundehår, for ellers ville jeg have haft en labrador igen. Cooper er halvandet år, og Sara fik ham, mens Cajsa stadig levede.
– Det var godt for Cooper at bo sammen med Cajsa, for hun satte ham på plads, når han var irriterende. Jeg startede på hundetræning med Cooper, så snart jeg fik ham hjem. Sådan har vi altid haft det i vores familie. Min fars hunde var trænede til jagt, og jeg synes ikke, min hund skal være en belastning for andre. På det altid lidt kildne spørgsmål, om han sover i sengen, griner Sara.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche chokerer: Fortryder ikke forholdet
– Ja, det gør han. Han sover der ikke nødvendigvis hele natten, men han ligger der, og så lusker han ned, når jeg går i seng. Han er også i sofaen, og hvor jeg ellers hygger mig. MEN han får ikke mad ved bordet. For hans egen skyld er jeg meget striks med hans kost. Jeg er meget striks med mange ting, selvom Cooper er meget charmerende.
