Sådan løser Søren Malling problemerne: Beder om hjælp
Søren Malling er aktuel i TV 2-serien 'Graverne'.
Det kan være svært ved at bede sine nærmeste om hjælp, især hvis man allerede ”skylder” lidt.
Sådan har den garvede journalist Hansen i TV 2’s krimiserie 'Graverne' det, da han skal bede sin søn om hjælp til at opklare en historie.
LÆS OGSÅ: Flemming Møldrup er blevet skilt
Artiklen fortsætter under videoen...
– Hvis man ikke har lært at spørge om hjælp, så kan det være svært. Konflikten ligger jo også i far-søn-relationen. Hansen har nok skuffet sin søn, fordi han arbejder for meget, siger Søren Malling, 60, som lægger krop til Hansen.
– Jeg har ikke svært ved at spørge familien om hjælp, men jeg kender godt fornemmelsen af, at ting kan være svære, og det er ikke alt, man kan tale om. Jeg synes heller ikke, at det er alt, man SKAL tale om. Men nu er jeg jo en gammel dreng efterhånden, og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at det ikke betaler sig IKKE at snakke om tingene og ikke at være ærlig.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den sympatiske skuespiller deler gerne ud af sin livserfaring.
– Min erfaring er, at man skal tage konflikterne, mens de er der, men det er jo ikke det samme som at sige, at man kan løse dem. Man kan ikke lade som ingenting. Hverken i den ægteskabelige relation eller i forhold til at være familie. Man skal klappe hesten, for alt er relativt, og hvis det hele sejler, så må man jo bede om hjælp.
LÆS OGSÅ: Stor dag for Julie Kriegler: Nu sker det
Bedst at være enige
Søren Malling er gift med kollegaen Petrine Agger, og sammen har de døtrene Viilbjørg, 26, og Carla, 29, mens Søren har sønnen Hjalte, 41, fra tidligere.
– Personligt har jeg da brugt masser af hjælp udefra, både blandt venner, men også med min kone og mig. I nogle situationer valgte jeg at ringe til en psykolog. Men der, hvor det har hjulpet bedst, er der, hvor vi begge to har været enige om at gøre det. Og specifikt der, hvor vi begge har været enige om, hvad det er, vi ikke kan finde ud af. Så har vi sagt det højt: ”Hjælp mig, jeg aner ikke, hvad der foregår”. Man må ligesom prøve selv, og så kan man godt mange ting.
LÆS OGSÅ: Viktor Axelsen med i kendt tegneserie
Artiklen fortsætter under billedet...
Familierelationer kan være en svær ting, når der er følelser og forpligtelser involveret
– Jeg har aldrig været bange for følelser, men jeg kan være bange for at lide nederlag eller tabe ansigt. Det tror jeg, vi alle sammen er. Og så er vi måske også bange for noget, som er ukendt. Vi kan jo alle sammen forholde os til morgenmad, arbejde, indkøb og så hjem. Men hvis der pludselig er noget, man ikke helt ved, hvad er, eller hvis man bliver kritiseret voldsomt, så kan jeg godt forstår, at det bliver svært. Men måden at finde ud af det på, er ved at prøve at finde ud af det. Det kan være svært, fordi man jo sjældent tør træde ud i ukendt farvand.
'Graverne' kan ses på TV 2 mandag kl. 20.00 og på TV 2 Play.