Sådan fejrer de kendte jul: Glade jul, dejlige jul
And eller gås til jul? Vi har spurgt flere kendte, hvordan de fejrer juleaften.
Skønne traditioner
Ghita Nørby, 89, er klar til at byde familien velkommen juleaften.
– Vi bliver otte, og alt skal være, som det plejer. Det bliver den traditionelle jul med andesteg og risalamande, og dansen om træet. Jeg har arvet traditionerne fra min mor og far, og dem holder jeg meget af. Det bliver skønt, siger hun.
LÆS OGSÅ: Sagde han lige det? "Go´ Morgen"-vært flad af grin på tv
Første jul som mor
”Paradise Hotel”-værten Rikke Gøransson, 38, blev i juli sammen med sin forlovede, Bruno Conceicao, forældre til datteren Rio.
– Jeg glæder mig til min første jul som mor, og vi skal i sommerhus. Alkoholmængden bliver i hvert fald mindre end tidligere, men det handler jo også bare om at hygge sig med hende. Og så kommer der en julemand.
LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang var ved at gå fra hinanden
Jul uden sønnen
Skuespiller Anne Louise Hassing, 57, skal i år fejre juleaften uden sønnen Mingus. – Sådan er vilkårene, når man er skilt, og nu er min søn også blevet 20 år. Det bliver på en husbåd med skønne mennesker og en alternativ julemiddag. Der er en kok i familien, der twister den lidt, så sovsen er ikke helt, som den plejer, fortæller Anne Louise.
LÆS OGSÅ: Reagerer på retssagen: Fremtiden uvis for Robert
Sovs i gave
Michèle Bellaiche, 52, blev gift med sin dengang hemmelige flamme Andreas Mathew tilbage i august, og her fik de en særlig bryllupsgave.
– Vi fik livstidssovs juleaften af kokken Mikkel Egelund i bryllupsgave, og det er en af de bedste gaver, jeg har fået. Jeg har tænkt mig at benytte mig af det hvert år, afslører Michèle, der skal sende ”Go’ Morgen Danmark” fra 9-14 juleaftensdag.
LÆS OGSÅ: Kurt Ravn var tæt på at dø: En engel reddede mig
Søvn i sigte
Efter at have spiller to udsolgte koncerter i Vega med Infernal lige op til jul, glæder Lina Rafn, 48, sig til fridagene.
– Jeg skal sove, til jeg vågner. Jeg er egentligt ikke den store juleperson, men min datter, Karmen på 14 år, synes, at jul er mega-alletiders, så der bliver pyntet op og købt juletræ og alt det der.
LÆS OGSÅ: Maria Fantinos møde med dronning Mary: Begik stor fejl
Far klarer sovsen
Den 49-årige tv-vært Ibi Støving skal fejre jul med sin far på 75 år, som for nyligt har gennemgået en triple bypass-operation.
– Han har det godt efter omstændighederne og kan da også fuldføre sin vanlige opgave juleaften. Som selvudnævnt ”sovse-master” står han nemlig for at lave den brune sovs til det festlige måltid.
LÆS OGSÅ: Alexander afslører ny kæreste: Flytter snart sammen
Alle har fri
Skuespiller Katrine Greis-Rosenthal, 39, har holdt fri hele december, så hun har kunnet nyde dagene med børnene Ester Liv og August Levy, som hun har med manden Martin Greis-Rosenthal, 44.
– Juleaften har alle fri og kan samles. Det handler om god mad, nogle sange og samvær med familien, fortæller parret.
LÆS OGSÅ: Nynne reagerer på voldssag
Vegetarjul
For 23-årige Thit Aaberg, der snart vender tilbage på skærmen i endnu en sæson af krimiserien ”Sommerdahl”, står julen på en masse familiehygge.
– Jeg har en kæmpe familie, så der skal hygges igennem, og så er jeg jo den eneste vegetar i min familie, så jeg laver en skøn bøf af knoldselleri, griner skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Bryder tradition: Stor ændring "X Factor"
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.