Sabrina Sau.
Sabrina Sau.

Sabrina Sau afslører ny kæreste

Der er amoriner i luften hos DR-kendissen.

For Sabrina Sau, der er kendt fra DR-programmet 'De dyre piger', bliver sommeren formentlig ekstra sød.

Hun har nemlig fundet kærligheden - og det er ikke hvem som helst, der er løbet med DR-kendissens hjerte.

Artiklen fortsætter under videoen.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Sandra Sommer vinder vild præmie

Sabrina Sau og kæresten Simon.
Sabrina Sau og kæresten Simon.

Venskabet med bedstevennen Simon, som hun har kendt i fem år, skulle nemlig vise sig at udvikle sig, og nu har de to kunnet kalde sig kærester siden begyndelsen af maj.

- Jo mere tid vi brugte sammen, jo gladere blev vi for hinanden - og fandt ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden, fordi vi er så opmærksomme på hinanden og altid står sammen i tykt og tyndt, fortæller Sabrina til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:

- En film blev til fletten fingre, som så udviklede sig til en møsser og så har vi faktisk bare været uadskillelige siden.

Simon har da også stået på sidelinjen og været en støtte for Sabrina, når tidligere forhold er gået i vasken.

LÆS OGSÅ: TV 2 dropper The Antonelli Orchestra: Færdig i 'Vild med dans'

- Nu har Simon hjulpet mig ud af to dårlige forhold i årenes løb, så lad os håbe han har hjulpet mig ind i et rigtig sundt og godt forhold nu - til en forandring, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har aldrig følt mig så set og forstået før. Men han kender jo også alle mine gode og knap så gode sider.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Stig tager stort skridt med kæresten