Savannah fra ‘De dyre piger’ afslører graviditet
Reality-deltageren Savannah venter sit første barn.
Savannah Lundvig, der er kendt fra DR-serien 'De dyre piger' er gravid med sit første barn. I et opslag på Instagram afslører hun graviditeten og uddyber til Realityportalen:
- Vi har termin til august, så det bliver en varm og tung sommer. Men vi glæder os helt vildt til at se den lille.
LÆS OGSÅ: 'Grænseløst forelsket'-par skal skilles
Savannah og kæresten, der har dannet par halvandet år, venter en lille dreng.
- Vi har haft et par navne oppe og vende, men jeg tror, vi er mere fastsat på et navn, når den lille er fremme. Det kommer jo an på, hvad der passer til ham, forklarer Savannah.
Savannah har indtil nu i graviditeten været forskånet for gener.
- Jeg har haft det skønt, jeg har ikke mærket noget til det. Ingen kvalme, ingen træthed, ingen craving, ingen stor mave, ingen følelser som lugtesans, fortæller hun og tilføjer, at hun derfor også stadig arbejder.
LÆS OGSÅ: Frida B jagter kærligheden i udlandet