Thit i 'De dyre piger'.

WHAT! 'De dyre piger'-Thit rejste 25 timer for første date

Det var tilsyneladende en tur, der sent går i glemmebogen.

Thit Friis Bjørn, der for tiden ruller over skærmen i 'De dyre piger', havde en ganske særpræget historie med, da hun for nylig gæstede 24syv-podcasten 'Marcus og Realitypanelet'.

Her fortæller hun, at hun for år tilbage havde skrevet lidt med en fyr fra USA, og om, hvordan de efter lang tids skriverier frem og tilbage besluttede sig for at mødes.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i 'Gift ved første blik'

Artiklen fortsætter under videoen.

- Og det skulle ikke være i Danmark, så jeg er kørt hele vejen til Barcelona for at tage på date med en amerikaner, siger Thit til værten Marcus Eklund, som særligt spærrer øjnene nok, da hun fortæller:

- Jeg er meget glad for at køre. Det tog 25 timer, og jeg kørte direkte og kørte selv hele vejen.

Til Realityportalen fortæller Thit, at det faktisk var ganske tilfældigt, at hun kom i kontakt med den amerikanske fyr. Hun havde nemlig skrevet til en forkert konto på Instagram, hvorefter de to faldt i snak og efter et års tid valgte de altså at mødes.

- Jeg har ikke set ham siden, men det var da en god uge, vi havde sammen. Jeg snakker stadig med ham, men det er lidt langt væk, så det blev ikke lige til noget, fortæller hun dog.

Stoppet af politiet

Men historien slutter ikke her, for på hjemturen måtte Thit nemlig lave et ufrivilligt stop, da hun kørte på en lang strækning gennem Frankrig.

- De er mega strikse med farthastigheder der, og jeg kom så til at køre lidt for stærkt. Det endte med, at der holdt en politibil midt på kørebanen - men jeg havde ikke kørt meget for stærkt, så jeg tænkte ikke, det var mig, og prøvede faktisk at køre udenom.

LÆS OGSÅ: Klippet ud af 'Fede forhold': Flad fornemmelse

Det gik dog op for Thit, at det var hende, politimændene ville have fat på, hvorefter de hev hende til siden.

Her blev hun for alvor nervøs, for hun havde hørt skrækhistorier om, at franskmændenes bøder er af en noget anden kaliber, end vi er vant til herhjemme. Men hun havde altså ingen grund til at bekymre sig.

- Jeg har aldrig mødt så søde mennesker i mit liv, de spurgte bare, om vi havde haft en god ferie og var helt flirtende, der var ingenting. Det endte med, vi fik en bøde på 100 euro, fortæller Thit.