'Paradise'-stjerne åbner ny forretning: Hyldest til afdød bror
Ida McKenna er sprunget ud i en helt ny karriere, og hun har store drømme.
Ida McKenna blev kendt i 'Paradise Hotel', og hun fandt kærligheden i 'Date mig i et døgn', hvor hun mødte kæresten Alexander Möllbach. Senest har Ida været med i 'De dyre piger', hvor man kunne følge hendes spirende drøm om et liv som selvstændig.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører: Det er slut
Nu er den drøm blevet en realitet. Søndag lancerede hun nemlig sin helt egen webshop med smykker under navnet McKenna Jewellery.
LÆS OGSÅ: Ambulance tilkaldt: Baby trak ikke vejret
- Selve idéen fik jeg i foråret. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være min egen chef, men det skulle være med noget, som jeg kunne genkende mig selv i. Det første step jeg tog, var faktisk at sige det til min mor for så derefter at kigge på inspiration fra Spanien, fortæller Ida.
Man kunne følge turen til Spanien i sidste afsnit af tredje sæson af 'De dyre piger', som blev optaget i slutningen af juni. Efterfølgende oplevede hun stor efterspørgsel på smykkerne, og hun har arbejdet benhårdt på at få stablet en forretning på benene.
LÆS OGSÅ: Bruger 466.000 på Wolt: Nu forklarer Geggo det enorme beløb
- Jeg har fået et virkelig godt samarbejde stablet på benene med min leverandør. Jeg kan både udvælge og designe mine smykker hos dem, så det er fantastisk. Selv er jeg meget kræsen hvad angår smykker, så jeg har siddet i mange uger og nøje udvalgt de smykker, som er på min hjemmeside i dag. Det var vigtig for mig, at de var klassiske og enkelte, og at de kunne passe til flere aldersgrupper.
LÆS OGSÅ: Lambang afslører detaljer fra fødslen: Unik mulighed
Afdød lillebror er med hele vejen
Inspirationen kommer til dels fra Idas lillebror, Noah, som mistede livet som følge af en uhelbredelig kronisk sygdom for to år siden.
LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører nyt om 'Forsidefruers' fremtid
- Noah var den reneste og kærligste sjæl, og han har lært mig så meget i livet. Han og min mor boede store dele af hans liv i Spanien, og Noah elskede at købe små spanske smykker med hjem til mig. Så den kærlighed, som han delte med mig gennem smykker, den vil jeg gerne dele ud af, så hans kærlige tanker bag smykker kan leve videre, fortæller Ida og forsætter:
- Drømmen med smykkerne er, at det bliver mit levebrød. Derudover håber jeg på, at jeg via indtjeningen i virksomheden på et tidspunkt kan starte min egen fond, som hjælper andre i vanskelige situationer i livet. Ligesom vi fik meget hjælp angående Noah af eksempelvis SMILfonden. Den glæde, som det gav os som familie og Noah, ville min mor og jeg gerne kunne give til andre.
Ifølge Ida gik søndagens lancering over al forventning, og hun må derfor allerede melde udsolgt af nogle af smykkerne.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-dommer indrømmer: Man kan få lyst til at frede en deltager
Ida ved endnu ikke, om man kommer til at kunne følge hendes smykkerejse i 'De dyre piger', for hun har ikke hørt noget om en måske kommende fjerde sæson.