Bekim og Mille Lentz til "Paradise Hotel" Snigpremiere i Imperial den 23. januar 2014

Realitystjerne har meldt mandlig kollega til politiet

For nogle måneder siden ændrede livet sig for Mille Lentz, der den dag i dag kæmper for at komme ovenpå igen.

Mille Lentz blev et kendt ansigt, da hun i 2014 deltog i tiende sæson af "Paradise Hotel", efterfølgende blev hun kærester med "For lækker til love"-deltageren Kay Hansen, som hun fik sønnen Milton med. De to gik fra hinanden, og siden har Mille været enlig mor.

LÆS OGSÅ: Kommer der mere "Familien fra Bryggen"?

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor der er overraskelser i "Marcus og Realitypanelet"

For nogle måneder siden oplevede Mille noget, der ændrede hendes liv og gjorde, at hun blev arbejdsløs og måtte igennem en hård tid.

- Tilbage i juli blev jeg sygemeldt og måtte melde en mandlig kollega til politiet for blufærdighedskrænkelse. Jeg havde en mandlig kollega, som ofte var meget fysisk i den forstand, at han altid kom meget tæt. Det kunne være alt fra et kærligt klap på skulderen til at kunne finde på at “nusse” mig i håret, når han gik forbi mig, fortæller Mille og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Efter "Balladen": Susanne er tilbage i bestyrelsen

- Selve episoden, der skete tilbage i juli, er en dag, hvor jeg vælger at forlade et rum, han er i, fordi han komplimentere mig i en grad, jeg ikke kan håndtere. Jeg går ud i fælleskøkkenet til en anden kollega for at trække mig fra situationen, men han følger efter mig og befamler mig. Han kommer bagfra og tager mig i min lynlås foran i bukserne og trækker mig ind til ham, alt i mens han rager mig bag på og fortæller mig, at jeg ikke skal tale om andre mænd, nu hvor jeg ikke ville have ham. 

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-par deler store drømme om fremtiden

Ifølge Mille er hun selv og en kollega i chok over situationen, og kort efter bryder hele Milles verden sammen. 

- Det ikke mere end fire dage før selve situationen, at jeg sidst bad ham ikke røre mig. Min leder og tillidsrepræsentant kommer straks ned til mig, og da jeg går hjem den dag, kommer jeg aldrig tilbage. For min mandlige kollega fik ikke andet end en løftet pegefinger. Jeg lå i fosterstilling og gik til krisepsykolog i to måneder, fortæller hun og tilføjer:

- Til sidst måtte jeg opsige min stilling, for jeg var ikke interesseret i at komme tilbage til en arbejdsplads, hvor den slags adfærd får lov til at ske. Heldigvis havde jeg verdens bedste kollegaer som bakkede mig op og kæmpede for et trygt arbejdsmiljø. For jeg var ikke den eneste, der havde bedt ham ikke komme tæt. 

Mille fortæller, at hun græd hver evig eneste dag og havde svært ved at finde sig selv efterfølgende.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne afslører ny kæreste

- Jeg følte så meget skyld og skam og prøvede at underspille mine egne følelser, fordi jeg ikke følte mig taget seriøst. Det her er ikke et hævntogt, men blot et håb om, at ingen derude, der kunne have prøvet lignende, sidder alene med følelser som disse eller ikke føler sig hørt.

I dag har Mille fået et nyt arbejde, som har været meget forstående og taget imod hende med åbne arme.

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai løfter sløret for fremtiden

- De ved, hvad der har været sket og vidste, at jeg nogle dage lige i starten kunne have brug for fem minutter, fordi jeg stadig kunne blive enormt ked af det. Det betød alt for mig og har været med til at gøre dagene gode og nemmere for mig. Så i dag har jeg det dejligt, slutter hun