Finn Lund Nyby

Finn er færdig: Her er den nye formand

Et velkendt ansigt har taget over i Jørgen Berthelsens Minde.

I den seneste sæson af "Balladen om kolonihaven" har seerne fulgt den nordjyske kolonihaveforening, mens en næsten ny bestyrelse har været ved roret i forsøget på at bygge bro mellem de unge og de gamle kolonihavelejere.

LÆS OGSÅ: Et nyt venskab spirer i kolonihaven: Kurt hjælper Lisbeth videre

Artiklen fortsætter under videoen...

Finn Lund Nyby var formand for andet år i træk, mens en flok unge mennesker udfyldte de resterende pladser, og her stiftede seerne bekendtskab med Nanna og Tilde.

Det blev dog sidste omgang for Formand Finn, der nu har forladt posten for alvor. Derfor er en ny formand trådt til, og det er et velkendt ansigt.

Det er nemlig 26-årige Nanna, der modsat Tilde, som forlod bestyrelsen efter kun at have været med et år, har fået mere blod på tanden til at drive den landskendte haveforening. Det bekræfter flere af kolonihavens lejere overfor HER&NU, og Finn er ganske fortrøstningsfuld omkring sin afløsning, der ligesom ham følger reglerne til punkt og prikke.

- Nanna er en ung pige, men hun har ben i næsen. Hun skal nok holde sig oprejst, når det blæser, lyder det fra Finn, der forlader posten for at være lokalpolitiker.

LÆS OGSÅ: Kendte ikke til balladen: Pludselig dukkede et tv-hold op i Dolkens kolonihave

Artiklen fortsætter under billedet...

Nanna

Susanne roser Nanna

Også Susanne Sørensen, der nu er tilbage i bestyrelsen efter et års pause, er glad for sin nye styrmand.

- Nanna er god til at snakke med folk uden en attitude, lød det fra Susanne, der ser positivt på bestyrelsens nye sammensætning:

– Jeg synes, det er en bedre bestyrelse, der er nu. For det første er der kommet to gamle ind, der har været i bestyrelsen før, som også ved lidt mere om det, end mange af de unge gør. Men det er dejligt, at vi har flere unge i bestyrelsen, og at det er en ny formand, vi har fået.

Kolonihavelejeren Lisbeth Klemmensen fortæller, at der ikke var de store uenigheder, da Nanna var på stemmesedlen på den seneste generalforsamling.

- Hun sagde selv, hun gerne ville prøve. Jeg tror, hun bliver god. Hun hører efter, hvad man siger. Det er godt at få nogle unge mennesker ind, som ser anderledes på det. Der er næsten ikke nogen gamle tilbage mere, så jeg tror på, det bliver godt, fortæller Lisbeth og tilføjer, at der generelt ikke har været særlig meget ballade denne sommer:

- Det er ved at ebbe ud. Nu har Finn trukket sig helt, så nu er der ikke noget at komme efter.

LÆS OGSÅ: Anamariia er færdig med balladen: Sælger kolonihaven