Efter "Balladen": Susanne er tilbage i bestyrelsen
Susanne Sørensen giver status på, hvordan det er gået, efter optagelserne til "Balladen om kolonihaven" sluttede.
I den seneste sæson af ”Balladen om kolonihaven” har seerne fulgt en bestyrelse, der har måttet undvære arbejdshesten Susanne Sørensen, 71. I sidste sæson traf hun den svære beslutning at trække sig efter mange år, fordi hun følte, hun skulle klare det hele. Men nu er Susanne kommet op på hesten igen og er tilbage i bestyrelsen, fortæller hun til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Lisbeth fra "Balladen" kæmpede med hjerteproblemer: Giver status på helbredet
– Det var fordi, de manglede én til at stille op, så jeg gik ind som suppleant. Så gik vores formand og næstformand af, og så kom jeg ind igen, fortæller Susanne, der dog er klar i mæglet, da hun får spørgsmålet, om hun har savnet at være med:
– Nej, det havde jeg sådan set ikke. Men det er dejligt at være med og vide, hvad der foregår.
Mens Susanne er tilbage, så er tidligere formand Finn Lund Nyby nu ude, og selvom Susanne altid har bakket op om ham, så har hun ikke altid har været enig med ham. Hun slår dog fast, at hendes beslutning ikke har noget med Finns exit fra posten at gøre.
– Det er fordi, jeg synes, det er en bedre bestyrelse, der er nu. Der er kommet to ind, der har været i bestyrelsen før, som ved lidt mere om det, end mange af de unge gør. Men vi har flere unge i bestyrelsen, og det er også en ung formand, vi har fået, så det er dejligt. Nanna er god til at snakke med folk uden en attitude, lød det fra Susanne, der er fortrøstningsfuld om kolonihaveforeningens fremtid.
LÆS OGSÅ: Kendte ikke til balladen: Pludselig dukkede et tv-hold op i Dolkens kolonihave
I sidste afsnit af programmet så vi, hvordan bestyrelsens milliondyre planer om at lave et nyt fællesareal blev godkendt af beboerne. Siden da er de da også kommet et spadestik videre, og kommunen har opsat stolper, så de selv kan sætte rækværk op.
– Vi venter bare at høre fra Finn. Det er ham, der skulle stå i spidsen af det. Vi har indkaldt ham til møde i bestyrelsen, så vi kan få at vide, hvor langt han er kommet, for jeg hører heller ikke noget, selvom det var os tre, der var sammen om det.
Mens flere af kolonihavelejerne er flyttet ud den seneste tid, så er der kommet endnu flere unge mennesker til, og det lyder til, at der er ved at blive bygget en solid bro mellem den unge og den gamle lejr. Der har nemlig været gang i fælleshuset Oasen i sommer, og her har duerne nu også overtaget salget af øl, efter bestyrelsen traf den upopulære beslutning om at stoppe med det.
– Unge mennesker tænker ikke over, hvad det er, de flytter ind i, og de bliver bare inden for sin egen hæk. Men der er flere af dem, der er begyndt at komme i fælleshuset. Måske det er fordi, de har set programmet. Der er blevet meget mere fællesskab der nu. Der er også begyndt at komme flere til, når der er fælles arbejdsdag. Det kunne ikke være bedre.
LÆS OGSÅ: Anamariia er færdig med balladen: Sælger kolonihaven