Fremtiden er afgjort: Kommer der mere "Balladen om kolonihaven"?
Sæson to er netop blevet vist på TV 2, men kommer der mere?
"Balladen om kolonihaven" er i den grad faldet i god jord hos danskerne, og mange har fulgt med i kampene mellem beboere og bestyrelsen i haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde.
LÆS OGSÅ: Finn er færdig: Her er den nye formand
Sæson to er netop slut, og nu er det store spørgsmål, om seerne igen får lov at følge Fjolle Keld, Susanne, Kurt, Finn og de andre beboere?
BILLED-BLADET har været i kontakt med produktionsselskabet bag ”Balladen om kolonihaven”, som har svaret.
- Det her bliver den sidste sæson. Vi har snakket om det ufatteligt mange gange. Det er igen tilbage til, at vi ikke bare skal lave en sæson mere, fordi vi kan. Vi skal kun lave en sæson mere, hvis der er godt nok materiale til det. Vi er meget klare i spyttet om, at det er den sidste sæson, fortæller Jesper Elming, der er tilrettelægger på anden sæson af ”Balladen om kolonihaven”, til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Camilla Dalsgaard: Sådan bliver vores jul
Sidste afsnit, der løb over skærmen tirsdag aften, endte da også med, at formand Finn trak sig til fordel for lokalpolitik, og at Fjolle Kjeld, der har været modstandere af Finn, havde rosende ord at sige og gav Finn et kram.
LÆS OGSÅ: Kongehuset bekræfter: Kronprins Christian kommer hjem