Reagerer på kæmpe succes: Selvfølgelig var vi i tvivl
Torsdag aften var alle band-medlemmer fra 'The Minds of 99' taget i Parken i København.
Parken i København er ikke et ukendt sted for det populære post-punk rockband 'The Minds of 99'.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino deler stor nyhed: Duo sammen igen
Artiklen fortsætter under videoen.
Bandet har spillet i Parken i 2021 som den dengang blot andet danske navn, men til næste år spiller de to koncerter i Parken i København som de første danske artister nogensinde.
Koncerterne finder sted 21. og 22. juni 2024. Billetsalget til næsten 100.000 musikglade gæster blev skudt i gang torsdag og selvsamme dag meldte de alt udsolgt.
Den store succes blev netop fejret af hele holdet i Parken torsdag, hvor Danmark spillede mod San Marino.
- Vi er meget overrasket, meget glade og taknemlige. Det er helt vildt, det havde vi ikke regnet med, fortalte forsanger Niels Brandt til den samlede presse inden kampen og tilføjede:
- Det er en ny udfordring for os. Selvfølgelig var vi i tvivl, om vi kunne sælge alle de billetter, men nu er de tanker ligegyldige, fortsætter Niels, der ikke vil love, der kommer nyt musik fra bandet inden koncerterne til juni.
LÆS OGSÅ: Silas Holst i opråb: Pisser på os professionelle