Jim Lyngvild knust: Trækker stikket på drømmeslot
Der er triste nyheder fra Jim Lyngvild, som må hoppe overbord på en synkende skude.
En drøm er brast for Jim Lyngvild. Han og Trine Jepsen har nemlig trukket stikket på købet af deres hjemsøgte eventyrslot i Bogense, Harridslevgaard Slot.
- Der er kommet nogle uheldige oplysninger til os, så vores advokater har sagt, at vi er nødt til at trække i nødbremsen. Det har vi heldigvis hele tiden skrevet ind i kontrakten, at vi kunne, men jeg tror, at alle, der har fulgt med i denne her process kan se, at det bestemt ikke har været meningen. Vi havde bestemt ikke troet, at vi på nogen måde skulle brug af den nødbremse, fortæller han til HER&NU og uddyber:
- Det er en kæmpe stor drøm, der er knust. Det har jo ikke handlet om Jim og Trine, det har jo handlet om det slot. Altså, at få det sat på kortet, som en turistattraktion. Så det har ikke handlet om mit eget ego, og det er heller ikke knust. Det har handlet om, at gøre noget godt for det område.
Hvad nu?
Jim havde selvfølgelig gearet op til at istandsættelsen af slottet. Han har brugt sommeren i rigsarkiver for at lære slottets historie at kende, og han var allerede i fuld sving med at lave udstillinger og events på slottet. Med tanke på at indrette stedet og sætte det i stand havde Jim også gjort sine første køb.
- Hele Ravnsborg er lige nu fyldt med kobberkedler og ægtetæpper, og jeg aner ikke, hvor jeg skal gøre af det lort.
LÆS OGSÅ: Verdensstjerner i rødt og hvidt: Hepper på Danmark
Jim og Trine har allerede købt det omliggende jord til Harridslevgaard, og spørgsmålet er nu, hvad der skal ske med de store marker.
- Vi aner det ikke. Hvor ville det være skønt at plante rosemarker. Vi ville sagtens kunne holde markeder og festivaler, men det er lidt ligesom at have sex uden at få lov til komme. Hvis man ikke har slottet, så er det bare ikke helt det samme, fortæller han.
Der er dog et håb i det fjerne. Jim og Trine har nemlig allerede overvejet mulighederne for at anskaffe sig et nyt drømmeslot.
LÆS OGSÅ: Verdensstjerner i rødt og hvidt: Hepper på Danmark
- Netop fordi pengene er godkendt og det hele, så er der bestemt mulighed for, at vi kan kigge andre steder. Vi har nogen, der har spurgt os, om vi ikke vil overtage deres sted og drive det. Det er et meget berømt og meget smukt sted, men det vil vi ikke snakke om endnu, fordi lige nu handler det bare om at få løst denne her sag på så fin en måde som muligt, afslutter han.