Politianmeldt for dyremishandling: Jeg var måske for naiv
Nu tager Pilou Asbæk bladet fra munden.
Skuespilleren Pilou Asbæk er sammen med den kendte madanmelder Søren Frank og to andre blevet politianmeldt for angiveligt at have deltaget i dyremishandling ved en privat sammenkomst på Færøerne.
Det afslørede B.T. i en artikel onsdag.
LÆS OGSÅ: Niklas Landin og Mikkel Hansen går sammen: Nyt projekt
Artiklen fortsætter under videoen.
Politianmeldelsen kom i kølvandet på en artikel i Berlingske, hvor Søren Frank beskriver måltidet, der fandt sted ved selskabet. Her blev en jomfruhummer tilberedt på opsigtsvækkende vis – bagkroppen blev kogt, mens hovedet forblev levende over vandet.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-danser Asta Björk: Sebastian ændrede mit liv
Artiklen fremhæver også en hændelse, hvor Pilou Asbæk, efter at have kæmpet med en ottearmet blæksprutte, smed den stadig levende på en brændende pande.
Asbæk har nu selv reageret på sagen på Instagram.
- Der er aktuelt stort fokus på et restaurantbesøg, jeg deltog i på Færøerne, skriver stjerneskuespilleren og uddyber:
- Jeg blev sammen med mit filmhold inviteret til en særlig og privat aften med færøske specialiteter. Derfor var jeg også som gæst opsat på at udvise kulturel ydmyghed og nysgerrighed i forhold til vores færøske værter. Det var på ingen måde min intention, at det skulle ske på bekostning af mine dyreetiske forpligtelser, som man kan sige, at jeg måske for naivt deponerede hos aftenens værter. Jeg spiste i øvrigt ikke de jomfruhummere, som omtales i Søren Franks anmeldelse - der uden mit vidende i høj grad også blev til en artikel om mig.
LÆS OGSÅ: Janni Ree politianmeldt igen
Læs hele Pilou Asbæks opslag fra Instagram herunder.