Petra Nagel tilbage fra barsel: Det skal hun nu
Tv-vært Petra Nagel vender snart tilbage efter sin 3. barsel.
Til efteråret er tv-vært Petra Nagel tilbage på 'Go' Aften Live', og hendes tredje barsel er dermed slut.
Petra har sammen med manden Asbjørn Munk tre børn - sønnen Pelle fra april 2018, datteren Rosa fra april 2021 og nyeste skud på stamme sønnen Laurits fra september 2023.
LÆS OGSÅ: ‘Sygeplejeskolen’ er tilbage: Her er datoen
At Petra er tilbage betyder også, at Lasse Sjørslev og Divya Das, der efter flere års udlån til ‘Go’ Aften Live’, vender tilbage til Nyhederne.
- Dyvia og Lasse har gjort det fantastisk. Lasse endte faktisk med at blive hos os dobbelt så lang tid som planlagt, og det har vi været meget glade for. Nu ser vi frem til at få Petra Nagel tilbage fra barsel i værtsgruppen, når vi siger farvel til Dyvia, mens Lasses plads fyldes af den stærke gruppe af værter, vi er så heldige at have på ‘Go’ aften Live’, siger Henriette Ladegaard-Pedersen, redaktør for ‘Go’ morgen Danmark’ og ‘Go’ aften Live’.
Begge værter vil udkomme i de større nyhedsudsendelser på TV 2 og TV 2 News, og fra september sætter Lasse Sjørslev sig i værtstolen på det politiske ugemagasin Besserwisserne – en rolle, han med stor dygtighed havde i flere år og modtog en TV-pris for som årets vært i 2018.
Divya Das vil man fra oktober også kunne opleve i det populære eftermiddagsformat 'News & Co.'.
LÆS OGSÅ: Jan Hellesøe afslører: Hypnotiserer folk på festival