Pelle Hvenegaard: Sådan går det med familieforøgelsen
Familien Hvenegaard er for nylig blevet et medlem rigere.
Da HER&NU mødte tv-vært og forfatter Pelle Hvenegaard til 'Cirkus Summarum', som havde premiere i torsdags, havde han taget hele familien med - pånær en.
Følger man med i familien Hvenegaards hverdag, vil man nemlig være bekendt med, at de er blevet et medlem rigere. Den 20. maj delte Pelle et opslag på sin Instagram, hvor han præsenterede familiens nye medlem - en lille brun labradoodle.
LÆS OGSÅ: Simon Stenspil direkte fra øjenoperation til den røde løber
- Mød Choko, skrev han i sit opslag, som bestod af en række billeder og små videoklip af den søde lille hundehvalp.
Choko måtte dog blive hjemme, da Pelle tog resten af familien med i cirkus, og det var ifølge parret lidt vemodigt.
- Den bliver passet for første gang, siger Caroline Hvenegaard til HER&NU, mens Pelle tilføjer:
- Det er meget stort, vi stod begge to og vinkede, da den kørte afsted.
Pelle har tidligere delt på det sociale medie, hvordan han har skemalagt Chokos vaner, og det har vakt stor interesse for hans mange følgere.
Men ifølge familien Hvenegaard går det rigtig godt, selvom det også er krævende med sådan en lille en.
- Vi tørrer meget tis op, men det går godt, lyder det fra en grinende Pelle.
LÆS OGSÅ: Sød overraskelse: Tvillingerne er med i Grønland
Se Pelle Hvenegaards Instagram-opslag her: