Påskefrokost med Odense Sommerrevy: Med på den værste
Camilla Bendix er ny i Odense Sommerrevy og glæder sig til at spille sammen med særligt Vicki Berlin og Thomas Mørk.
Direktør Lars Arvad var allerede sidste år ude med snøren efter Camilla Bendix til Odense Sommerrevy, og i år er det lykkedes skipperen at få den sjove sild på krogen.
Camilla er frisk og med på den værste. Det afslørede hun, da revyholdet mødtes til påskefrokost med sild og snaps på Restaurant 1733 i København forud for prøverne.
– Jeg er oprindeligt fra Sønderjylland og har boet på Fyn, så jeg kan godt lide accenter. Jo større parykker og kostumer, jo sjovere, siger Camilla Bendix, 53, som ikke er ukendt med revygenren.
– Jeg spillede revy i Hjørring i 2016, så jeg glæder mig meget til at være med på Odenseholdet. Især til at spille med Vicki og Thomas, de er bare ”the shit” med den mærkeligste, sære, skæve humor, og der falder jeg meget godt ind, fortæller Camilla, som ikke er bleg for at sætte sin egen mås i klaskehøjde.
– Jeg griner især, når jeg kan genkende mig selv i noget. Jeg er ikke ret høj, og hvis jeg ikke kan nå noget, det synes jeg er skidesjovt. Eller hvis man tænker ”det her kører sgu da meget godt”, og så vælter man på cyklen lige uden for caféen.
LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny i køkkenet hos Jesper Koch
Artiklen fortsætter under billedet...
Påsken er helt traditionel for Camilla Bendix og familien, som udover Camillas mand Ulrik Bencard og sønnerne Louis og Thomas også tæller en stor del på Camillas side.
– Vi er en meget stor familie, udover min far har jeg fire søstre og en masse børnebørn og oldebørn. Vi mødes alle sammen hos min far i Sønderjylland i påsken. Han bor ude i en skov, hvor vi finder chokoladepåskeæg. Vi koger også æg og maler dem. Og så skal vi selvfølgelig have en stor påskefrokost med æg og rejer, det elsker jeg.
LÆS OGSÅ: Simon Stenspils vilde forvandling: Væk med håret
Artiklen fortsætter under billedet...
Vicki Berlin, 46, har været med siden 2016, og det er hun glad for.
– Det er Lars og Michelle, som gør, at det stadig er sjovt at spille i Odense. Det kan jeg roligt sige, for jeg har spillet revy i næsten hele Danmark, hvor der er mange dejlige steder, men Odense er helt exceptionel. Det føles som at være på lejrskole.
En lige så garvet sømand på Odenseskuden er Thomas Mørk, 61, som har været med lige så længe som Vicki, og han kalder Odense Sommerrevy for en stor legeplads.
– Jeg har påsketraditioner fra barnsben, som jeg ikke for alvor har fået ført med ind i voksenlivet, men det skal jeg altså til at have gjort. Vi var meget sammen med familien i påsken. Jeg skrev også gækkebreve, det syntes jeg faktisk var ret sjovt. Det håber jeg, at jeg kan tage op igen, gække og narre mine børn. Det er hyggeligt
LÆS OGSÅ: Sussis nye kærlighed: Her er min Musse
Odense Sommerrevy har premiere 10. maj på Engen i Odense.
Se flere billeder herunder...