Paprika Steens svære tid: Besat af Tove

På nuværende tidspunkt er Paprika Steen aktuel i rollen som Tove Ditlevsen i filmen 'Toves værelse'. At begå sig i Tove Ditlevsens univers har ikke været smertefrit for Paprika Steen.

Det var ikke uden personlige omkostninger for Paprika Steen at portrættere Tove Ditlevsen.

LÆS OGSÅ: Sussi overrasker: Scorer nyt job

Først gjorde hun det to gange på Folketeatret og nu også i en filmatiseret udgave af 'Toves værelse', som Jacob Weis har skrevet med inspiration fra bogen 'Vilhelms værelse', der i 1975 var forfatterens farvel og tak til den fraskilte ægtemand Victor Andreasen. Året efter begik Ditlevsen selvmord.

Tove Ditlevsen blev blot 58 år.

– Da jeg havde spillet rollen første gang, tænkte jeg, at det skal jeg aldrig røre igen. Jeg er ikke så glad for folk, der fortæller, hvor hårdt det er at lave noget. Jeg synes at, ”ja, ja, det er jo dit job”, men det er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg havde heller ikke helt lyst, da de ville sætte det op igen tre år senere. Jeg skulle trækkes til truget. Det tog mig nogle måneder helt at restituere efter at have spillet det første gang. Måske fordi det var en virkelig person, og der fulgte et stort ansvar for både hende og hendes historie, siger Paprika, 58, og tilføjer, at det jo ikke er længe siden, Tove Ditlevsen levede.

LÆS OGSÅ: Julies frygt: Derfor fik Rasmus kun tantekys

– Fra prøvesalen kunne vi kigge over i den lejlighed, hvor hun havde taget sit liv. Jeg kom også i tanker om, at Victor Andreasens sidste hustru var nabo i mit barndomshjem, siger hun.

Der var heller ikke langt fra kvarteret på Frederiksberg, hvor Paprika i 1970'erne voksede op, til Tove Ditlevsens Vesterbro.

- Lars Brygmann spiller min mand for femte gang. Vi har fundet et eller andet, jeg var ved at sige ”ligesom Linie 3”, hvor man er glad for genkendelsen. I gamle dage var det Fritz og Ghita. De der parforhold, der fungerer så godt på film og teater.

– Jeg havde en fornemmelse af, at hun stod lige ved siden af mig. Jeg har aldrig oplevet, at en rolle besætter mig eller noget, men efter den sidste forestilling fik jeg en meget fysisk reaktion. Jeg faldt decideret sammen. Hun slap grebet i mig, kan man sige, fortæller Paprika Steen.

LÆS OGSÅ: Nu deler Kaspar og Lambang svaret: Han er biologisk far

– Jeg tror, det har været lidt hårdt for mig at spille Tove. Jeg ville jo heller ikke hverken gå tilbage til genopsætningen af stykket i 2019 eller lave filmen.

Paprika var på ingen måde på toppen, da optagelserne begyndte. Hun var var ved at komme sig, efter at lægerne have fjernet en tumor på størrelse med en tomat bag det ene øje.

LÆS OGSÅ: Her er datoen: 'Grænseløst forelsket' er tilbage

– Det var stadig Corona, jeg var lige blev opereret i hovedet for anden gang, og jeg havde mere eller mindre sovet i halvandet år og havde taget på og var træt. Da jeg så filmen første gang, oplevede jeg det meget, meget voldsomt. Det var det vildeste forfald, jeg så i mig selv. Det passede selvfølgelig godt til rollen, men jeg blev virkelig ramt. Men det er længe siden nu. Nu har jeg det rigtig godt. Jeg er et godt sted i mit liv, slutter hun og ler, mens hun tilføjer:

– Og jeg er helt færdig med at spille Tove. Med al den kærlighed jeg også har til hende.

LÆS OGSÅ: Mette Helenas festlige flok: Gang i sommerhuset