Paprika Steen om 60 års fødselsdag: Planen blev ændret
Paprika Steen blev ikke fejret, som hun først havde troet.
Da skuespiller Paprika Steen tilbage i juni fortalte om, hvordan hun skulle fejre sin 60 års fødselsdag til november, var det med arrangør udefra og en stor fest med bordplan, men da hun den 3. november blev 60, blev fødselsdagen holdt på anden vis.
LÆS OGSÅ: Her skal Erik Clausen bisættes
En ny spillefilm, som Paprika skal til at indspille, har taget hendes fokus og timer i døgnet, det fortalte hun torsdag aften til "Isbjørnen", hvor hun overrakte den ekstraordinær pris "Ballings særpris".
- Det var jo en søndag, så det forløb meget stille og roligt. Jeg havde inviteret min nærmeste familie på frokost nede på Sokkelund. Det var superhyggeligt i tre timer, og så var jeg hjemme i nattøj resten af dagen, fortæller Paprika.
Paprika regner dog stadig med, at hun skal holde noget større på et tidspunkt.
- Jeg skal holde noget på et tidspunkt, men jeg kunne ikke rigtig overskue det lige nu, for jeg skal i gang med min næste film. Jeg havde en stor fest, da jeg blev 50, og jeg synes, det er noget andet at blive 60. Tingene rokerer rundt, og jeg ved ikke, hvor mit temperament er, men det bliver ikke før til foråret, for så er jeg færdig med at optage.
LÆS OGSÅ: Ibi Støving hjemvendt fra Bali: Det har jeg lært
Selvom det ikke blev til en stor fest, så havde Paprika en god dag og fik mange fine gaver.
- Jeg fik en rigtig fin ring af min svigerinde, som hedder Emilie Ekwall, som er min brors forlovede, og så fik jeg nogle meget smukke skindhandsker af min anden bror. Min søn kom for sent, for den butik, han skulle hente gaven i, var lukket, for det var jo søndag. Og så fik jeg grotesk mange blomster, en kurv og noget spaophold. Jeg blev fejret meget, det var meget kærligt og stille og roligt, slutter Paprika.
LÆS OGSÅ: Tina Müller: ”Jeg synes, det er hårdt, at kroppen siger fra”