Oliver Bjerrehuus åbner op om depression
Det er hårdt at bytte en international modelkarriere og champagnen ud med leverpostejmadder og faste sengetider.
Man kan ikke puste og have mel i munden. Det kan 47-årige Oliver Bjerrehuus skrive under på.
Som 18-årig rejste den unge, smukke og eftertragtede fyr til New York for at leve som topmodel, og her var hverdagen en lang fest, hvor det ikke kunne gå hurtigt nok.
LÆS OGSÅ: Lene Beier afslører: Det har jeg fået lavet
Selvom årene gik forsvandt lysten til at feste ikke, til gengæld begyndte han også at drømme om at leve et 'normalt' liv i Danmark.
- Mit modelarbejde passede mig rigtigt godt - men så kom jeg hjem til Danmark, hvor jeg også gerne ville lave familie og være normal. Det var en kamp, forklarer Oliver i podcasten 'Realityklubben', hvor Sy Lee er vært.
At kombinere fest og farver med familieliv og leverpostejsmadder var nærmest umuligt, og det gjorde livet svært til tider.
- Jeg har gået og været deprimeret, fortæller Oliver Bjerrehuus og fortsætter:
- Jeg har været meget rodløs. Jeg har haft meget svært ved at sidde ned på min røv i længere tid og gennemføre ting.
LÆS OGSÅ: Paradiso fik depression efter abort: Det er pisse hårdt
I dag har Oliver Bjerrehuus skruet ned for festerne, og han er blevet bedre til at balancere sine forskellige behov.
Hør Oliver Bjerrehuus fortælle mere om sin internationale modelkarriere, om at være far og meget andet i podcasten 'Realityklubben'.