'Nybyggerne'-vinder gennemfører sit første maraton: Et mareridt
Efter fire måneders intens træning skulle formen i går stå sin prøve.
'Nybyggerne'-vinderne fra 2021, Reece og Caroline Curran, tog i går turen til Odense sammen med datteren Vera. Her skulle Reece for første gang prøve at løbe et maraton. Før løbet var han ved godt mod og havde trænet op i fire måneder til netop HCA Marathon, men alt gik ikke efter planen.
LÆS OGSÅ: Christiane tilbage i 'Vild med dans'
- Min første halvdel var fantastisk, og anden halvdel var lidt et mareridt. Men jeg lærte meget og er mega stolt af mig selv over, at jeg gennemførte og med en god tid, skriver Reece på Instagram.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-stjerne er blevet far
Han gennemførte den 42,2 km lange tur på 3 timer 45 minutter og 29 sekunder, hvilket altså svarer til en tid på 5.20 pr km i gennemsnit. Overfor Realityportalen / HER&NU uddyber Reece, hvad der gik galt.
- Jeg startede mega godt og løb første halvdel mega hurtigt på 1 time og 35 minutter. Men det var problemet, det var alt for hurtigt. Rookie mistake. Omkring 22 km havde jeg meget smerte i min højere hofte, 23 km startede det i min venstre hofte, og da 24 km kom, gik mit venstre knæ også, så jeg løb 20 km med meget smerte og kramper, fortæller han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Mille Funk afslører: Tilbage på datingmarkedet
- Jeg havde slet ikke trænet mine ben nok før løbet, og jeg startede alt for hurtigt. Så det har jeg lært på den hårde måde til næste gang. Efter det handlede det hele bare om at gennemføre det. Og jeg er meget stolt af mig selv, at jeg klarede det. I dag har jeg mega ondt i benene, men det er en del af oplevelsen, og jeg har det godt.
LÆS OGSÅ: Gustav indgår vildt væddemål
Klar på at prøve igen
Både Caroline, Vera og Carolines forældre var med og heppede på Reece, og det er han dybt taknemmelig over.
Selvom Reece høstede nogle dyre lærepenge, så har han fået blod på tanden og har bestemt planer om at bruge sin lærdom.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par afslører stor beslutning
- Jeg skal helt sikkert prøve igen, men jeg har ingen løb planlagt endnu. Måske om et par måneder finder jeg et andet løb - måske CPH næste gang, slutter han.