Nu reagerer Brygmann: Jeg har været blind
Efter at have været i mediernes søgelys de seneste dage sætter Martin Brygmann nu selv ord på situationen.
De seneste dage har Martin Brygmanns navn floreret på forsiderne hos de fleste danske medier.
LÆS OGSÅ: Inger Støjberg indlagt og opereret akut
Artiklen fortsætter under videoen...
I torsdags behandlede Københavns Byret en sag, hvor den 61-årige skuespiller og musiker ville have nedlagt et fogedforbud mod at DR sender en sexismedokumentar, som Impact Tv har produceret.
Brygmann fik dog ikke sin vilje, og byretten afviste hans anmodning. Dokumentaren får dermed lov at se dagens lys på mandag på DR.
Hverken Brygmann, DR eller Impact Tv har ville udtale sig, mens sage kørte, men nu tager førstnævnte bladet fra munden.
Det gør han i et opslag på sin Facebook.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Her er Tobias Dybvads kendte kone
- Retten ville ikke nedlægge et forbud, fordi DR ikke nævner mit navn i udsendelsen. Dette til trods for, at indholdet ikke vil efterlade nogen tvivl om, at det er mig, det handler om, ved en simpel søgning på internettet, skriver han og fortsætter:
- Det er vigtigt for mig at tydeliggøre, at denne sag ikke blev anlagt for at skjule noget. Hvis jeg ville skjule mig, havde jeg ikke anlagt en sag i det offentlige rum, med risiko for den presseopmærksomhed, jeg nu får. Sagen blev udelukkende anlagt på baggrund af DR’s uvilje til at frembringe dokumentation og beviser for påstande, der blev fremsat og fordi DR kategorisk nægtede at tage til efterretning, når jeg med faktisk dokumentation kunne modbevise flere usandheder og påstande.
Brygmann forklarer, at han igennem de seneste syv måneder og 10 henvendelser til DR og Impact Tv angiveligt har dokumenteret "alvorlige faktuelle fejl og direkte manipulation", og at han har haft svært ved at forsvare ting, han skulle have sagt for op til 20 år siden, fordi han ikke har kunne få dokumentation.
- Alligevel er der fastholdt en historie, som tegner et billede af mig, der er meget langt fra, hvem jeg er. Historierne er fordelt over 20 år, bygget op omkring tanker, følelser og sexistisk efterrationalisering, skriver han.
- Jeg har gennem mine sange, humor og musik aldrig lagt skjult på, at jeg var en kikset, ranglet, usikker fyr og at den kvindelige opmærksomhed, som pludselig berømmelse gav mig, til tider var svær at styre. Det er ikke tilfældigt, at jeg har skrevet en sang, som hedder ’Jeg vil i seng med de fleste’ og lavet teaterforestillingen ’De fleste ulykker sker med lemmet.’
LÆS OGSÅ: Vild afsløring: Flere kys klippet ud af 'Bachelorette'
Brygmann slår fast, at han ikke har haft nogle dårlige intentioner, til trods for at han anerkender, hvis hans adfærd kan være blevet opfattet forkert.
- Jeg er formet af 70’erne, og et anti-hierakisk friskolemiljø, hvor jeg lærte, at man skal behandle andre ordentligt og ligeværdigt. Men jeg har desværre været blind for, at status og berømmelse kan skabe en skævhed i relationer. Jeg forstår nu også, at nogle kvinder, måske kun har opsøgt mig, fordi de troede, jeg kunne gøre noget for deres karriere, skriver han og fortsætter:
- Jeg har haft gensidig og til tider flirtende korrespondance med flere personer, og undrer mig i dag over, hvorfor de blev ved med at skrive til mig over flere år, hvis de fandt det ubehageligt. Jeg har aldrig selv haft en tanke om, at jeg kunne udnytte andre til min fordel, men bare været glad for den opmærksomhed, jeg har fået.
Han forklarer videre, at der da også har været situationer, hvor han er blevet konfronteret med, at han har haft en grænseoverskridende adfærd.
- De få gange jeg i min 35-årige karriere har oplevet, at nogen syntes, at mine ord eller adfærd var upassende, har jeg sagt undskyld til vedkommende. For jeg har aldrig ønsket, at nogen skulle føle sig utilpasse i mit selskab. I de seneste år er jeg blevet mere opmærksom på ikke at skabe misforståelser og respektere, at den slags humor, jeg er kendt for, hører til på scenen og ikke udenfor.
Han afslutter med at slå fast, at han aldrig har ønsket at folk skulle være utilpasse omkring ham, og han opfordrer til, at man sender ham en mail, hvis det har været tilfældet.
LÆS OGSÅ: Derfor kommer der ikke mere 'Forsidefruer'
Du kan selv læse hele opslaget herunder: