Efter 10 år: Holder en pause
Jenna Bagge stiller danseskoene for en stund.
De seneste 10 sæsoner har Jenna Bagge været fast inventar på dansegulvet i 'Vild med dans', men nu har hun meldt ud, at næste sæson bliver uden hende.
LÆS OGSÅ: Martin Brygmann i retten mod DR: Nu er sagen afgjort
Det gør hun i et opslag på sin Instagram.
- Jeg elsker virkeligt mit job på 'Vild med dans', men det kan ikke så godt kombineres med at passe på minien. Så efter 10 dejlige sæsoner holder jeg en lille pause i år, skriver hun i opslaget.
Hende og kæresten Albert Rosin Harson, som mødte hinanden på det famøse dansegulv i 2020, venter deres første barn sammen. Den lille dreng kommer til verden i slutningen af året, og derfor er det da også ganske forståeligt, at efterårets 'Vild med dans'-sæson bliver med Jenna på sidelinjen.
- Jeg glæder mig til at heppe på mine søde dansevenner, og håber selvfølgelig, at jeg er tilbage på dansegulvet igen næste år, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Derfor kommer der ikke mere 'Forsidefruer'
Jenna var med for første gang i sæson 11 i 2014. Siden er hun blevet svinget om af blandt andre Umut Sakarya, Joel Hyrland og senest Fredrik Trudslev.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde: Skilsmissen var et chok
Du kan selv se opslaget herunder: