Morten Mortensen deler stor nyhed

"Gift ved første blik"-Morten har snart en nyhed klar til dine øregange.

Morten Mortensen vandt danskernes hjerter, da han deltog i "Gift ved første blik". Især det rørende øjeblik, hvor han åbnede op om sin indre homofob, fik flere seere til at sidde med en stor klump i halsen.

Det følelsesladede øjeblik blev hyldet til Reality Awards i lørdags, hvor det blev kåret som "Årets bedste øjeblik".

Under samme event afslørede Morten, at vi kan forvente endnu mere af hans følsomme side i 2025.

Han er nemlig godt i gang med at udvikle en ny podcast, som snart får premiere.

- Jeg kommer ud med en podcast den 25. februar, som jeg laver med fantastisk præst, som hedder Ane Øland Bækgaard. Vi sidder og laver den lige nu, fortalte han. 

LÆS OGSÅ: Anna Lin scorer vild værtstjans på TV 2

Ane Øland Bækgaard er sognepræst i Ishøj Sogn og Torslunde Sogn, og så har hun været vært på tv-programmet 'Størst af alt er kærligheden' på DR.

- Vi skal have en masse spændende gæster med, og mange af dem er også her til Reality Awards. Den skal handle om skam - men så må jeg ikke sige mere, fortsatte Morten. 

LÆS OGSÅ: For første gang: "Landmand"-Svend viser kæresten frem på rød løber

Podcasten er produceret i samarbejde med Podimo og får premiere den 25. februar.