Melvin drømmer om kone og børn: Jeg er bange
I årevis kunne tanken om børn få koldsveden til at pible frem på Melvin Kakoozas pande, men i dag er det hans største drøm.
Vært, konferencier, musiker, tv-vært og ikke mindst komiker - Melvin Kakooza har opnået masser af store ting i livet, selvom han kun er 31 år. Der er dog en ting, som han mangler og drømmer om.
- Jeg er der i mit liv nu, hvor jeg gerne vil have en familie. Jeg vil virkelig gerne have børn og en kone, og jeg vil gerne have en base, fortæller han i Casper Christensens podcast 'Casper 3080 Tikøb'.
LÆS OGSÅ: Elvira vil væk fra Dubai: Har ikke talt med Milad
Melvin har aldrig fortalt om sin far-drøm offentligt, og det er, fordi det er forbundet med en helt grundlæggende frygt.
- Jeg har været virkelig bange for at blive far, fortæller Melvin og fortsætter:
- Jeg tror, det er, fordi min egen far forsvandt, og jeg har været bange for, at jeg skulle blive ligesom ham.
Når den unge komiker kigger sig selv i spejlet, bliver han dog lettet, for selvom han ligner hans far, ved han i dag, at de to ikke er ens.
- Jeg er ikke min far, lyder det.
Single eller ej?
Om Melvin i dag har en kæreste i dag, får man ikke helt svar på i podcasten, da han gerne vil holde det privat. Dog spørger Casper Christensen, hvor langt Melvin er i projekt familiefar, og dertil svarer han:
- Jeg er så langt i projektet, at jeg er begyndt at indstille mig på det, fortæller Melvin, som forklarer, at han tidligere har haft svært ved at give sig hen til én.
- Nogle gange, når det gode har stået foran mig, har jeg virkelig fundet på mange undskyldninger for ikke at gå den vej, fordi jeg er bange og konfliktsky. Jeg tænker 'Hvad hvis nu det ikke går', 'Hvad hvis vi går fra hinanden'. Jeg kan virkelig male fanden på væggen.
LÆS OGSÅ: Tina Maria åbner op efter brud: Det var en kæmpe mavepuster
Hør Melvin Kakooza selv fortælle om sine tanker i forhold til et fremtidigt familieliv i Casper Christensens podcast 'Casper 3080 Tikøb'. Her fortæller han også om sin religiøse overbevisning og om næste sæson af 'Melvin Kakooza Show' på TV 2 PLAY.
.