Medina spiller på Roskilde Festival
I dag er der tilføjet 35 nye navne til plakaten, og Medina er ét af dem.
De fleste danske festivalgæster har oplevet, at når et Medina-hit ryger på soundboksen i campingområdet, så går der straks konkurrence i, hvem der kan skråle højest med på sangteksterne.
LÆS OGSÅ: Mareridtet fortsætter: Smerteramt Simon Stenspil giver status fra hospitalssengen
Derfor ser det ud til at blive en kæmpe fest, når Medina lukker Arena-scenen på årets Roskilde Festival.
Hendes navn er nemlig blevet offentliggjort sammen med 34 andre navne på årets Roskilde-plakat, og på Instagram har festivalen delt en video med popikonet, der fortæller om sin relation til den store festival.
- Da jeg fik at vide, at jeg skulle lukke Arena, der blev jeg rigtig stolt og glad. Jeg glæder mig rigtig meget, fortæller Medina, der godt er klar over, hvor ikonisk hendes navn er:
- Mit forhold til Roskilde Festival er kun godt. Der har været Medina-camps nærmest hvert år på kryds og tværs. Et år var der 'Medina for president'. Jeg har et bånd til Roskilde i forhold til, at jeg føler, jeg har ekstremt mange fans på Roskilde.
LÆS OGSÅ: Så skete det: Tina Maria tager næste skridt
Særligt ritual
Blandt Medinas mest populære sange er 'Vi to', 'Ensom' og 'Kun for mig', og med deres høje status er de nærmest efterhånden blevet fælleseje, men i videoen sætter popikonet ord på, hvordan de fleste af hendes sange faktisk er ekstremt personlige.
- Hvis jeg skriver noget fiktivt, så er det stadig personligt, fordi jeg går så meget ind i mig selv og ind i følelsen, jeg skriver om. Når jeg skriver mine sange, så kommer de indefra. Jeg kan høre én tone, og så føler jeg noget, og så går jeg med den følelse, fortæller hun.
Medina sætter også ord på et helt særligt ritual, som hun også kommer til at udføre, inden hun lørdag den 6. juli efter midnat lukker festivalens anden største scene, der kan rumme 17.000 gæster.
- Jeg har indført et ritual med mit band inden hvert eneste show. Så tapper man lige så stille på hjertet. "Jeg elsker jer. Sammen med jer er jeg powerfull. Sammen med jer er jeg bedre". Det gør bare, at vi går ind med en fantastisk ro og enorm kærlighed til hinanden. Jeg har de bedste musikere, synes jeg, og det skal de vide, lyder det fra Medina.
LÆS OGSÅ: Amin Jensen afslører ny kæreste
Sangerinden var også et smut forbi Roskilde sidste sommer, da hun gæstede både Kind Mod Kinds og D1MAs koncerter.
Blandt de andre store navne på årets plakat er Doja Cat, Jungle og Ice Spice.
LÆS OGSÅ: Geggo i stor brøler: Det ultimativt dummeste
Du kan selv se opslaget herunder: