Christian Fuhlendorff til "De Største Øjeblikke" 2023

Christian Fuhlendorff ramt af stress: Blev hentet i ambulance

Komikeren må trække stikket for en stund.

Det er en meget ærlig Christian Fuhlendorff, der i dagens episode af 'Hva så?!' fortæller, at han nu er nødt til at hive i håndbremsen og lytte til sin krop. 

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie har fødselsdag: Det har hun fået af manden

Artiklen fortsætter under videoen.

Efter en grel opevelse er komikeren blevet klar over, at det er ramme alvor, når kroppen ikke vil mere. 

- Efter nytår, der blev jeg sgu lige besøgt af den blinkende disko-bus, kaldt i folkemunde; ambulancen. Jeg skulle lige undersøges, fordi jeg havde det en lille smule mærkeligt, fortæller han i podcasten. 

Det er ikke første gang, Christian har oplevet kroppens faresignaler, men denne gang lader det til, at han tager helbredet mere alvorligt.

- Det havde jeg også, inden jeg skulle lave 'Det sjovt'-showet. Der fik jeg også en masse stress-symptomer. Og der gik jeg måske den fejl dengang, at jeg ikke rigtig lyttede til det. Det har jeg valgt at gøre denne her gang, forklarer han og uddyber:

- Denne her gang har jeg valgt at lytte til det. Jeg snakker med nogle kloge mennesker, og jeg er blevet rådet til lige at holde fokus på mit show 'Ærligt talt', som har premiere her den 31. januar i Amager Bio, og det har jeg tænkt mig at gøre. Det betyder, at 'Hvad så?!'-podcasten for første gang i sin historie siden 2017 holder to ugers pause. 

LÆS OGSÅ: Så skete det: Tina Maria tager næste skridt

"Jeg vil hellere have, at du er her, far"

For Christian er det vigtigt, at han lige nu holder fokus på sit nye show, og at han prioriterer familien og hans eget helbred. Fremover vil han også arbejde på en ny tilgang til sit job og finde en bedre balance, så han også kan passe på sig selv. 

LÆS OGSÅ: Ole Tøpholm fik sparket af DR: Nu vender han tilbage til Eurovision

Særligt hans søn, Conrad, på ni år har åbnet hans øjne for, hvad der i bund og grund er det vigtigste. 

- Som Conrad sagde: "Jeg er sådan set ligeglad med, om vi har råd til at rejse. Jeg vil hellere have, at du er her, far". Det har han ret i. Det vil jeg også hellere, siger Christian.

Han anerkender, at han skal ned i gear og ikke tage for mange projekter på én gang, og derfor tager podcasten et par uger på bænken. Han understreger også, at det er vigtigt at lytte, når kroppen giver gult kort, og det er præcis, hvad han har tænkt sig. 

LÆS OGSÅ: Rikke råber op: Sætter paradisoerne på plads

Men frygt ej! Selvom der ikke kommer nye afsnit i løbet af de to uger, som showet er på pause, så vil der alligevel komme et par episoder ud, som til gengæld er bikset sammen af nogle af de bedste øjeblikke fra showet.

Du kan høre hele podcasten HER

LÆS OGSÅ: Stor overraskelse: Investor gæster 'Løvens Hule'