Mark Stokholms lange kamp: Under kniven
Den populære 'Aftenshowet'-vært har været en tur under kniven.
En skulderskade har siden starten af året plaget Mark Stokholm, 50. Nu er den populære 'Aftenshowet'-vært blevet opereret og har det heldigvis meget bedre. Han kom galt af sted, da han væltede på en skiferie i februar, men en tur på hospitalet gav ikke svar på, hvor slemt det var.
Artiklen fortsætter under videoen med Elvira Pitzner på den røde løber...
– Efter scanningen mente de, det måske bare var hævet, så det skulle lige lægge sig. Jeg fik dog besked på at komme tilbage efter seks uger, hvis det fortsat var et problem. Så det gjorde jeg. Der fandt de ud af, at der var revet en masse i stykker, som skulle lappes sammen, forklarer Mark Stokholm, der holdt en halvanden måneds pause fra skærmen efter operationen. Nu slapper han af i Italien med familien.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Martin Jensen støttede Vingegaard fra scenen
– Jeg har et træningsprogram, som skal følges ret slavisk, ferie eller ej, ellers vokser det ikke ordentligt sammen. Så jeg træner på daglig basis i vandet.
Prognosen for helbredelse er rigtig fin. Men jeg skal ikke på ski igen til vinter. Noget af det, der er blevet lavet, vokser først helt sammen efter 12 måneder. Så det tør jeg simpelthen ikke.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche chokerer: Fortryder ikke forholdet